Hvis du godt kan lide at komme ud i naturen, så er der lige nu 1.932 vandreruter at vælge imellem på Friluftsguiden. Er du til cykling, ridning eller roning, så er der 651 cykelruter, 312 rideruter og ... læs mere
Møllens historie 1863 - 1970
Før i tiden skulle der særlig tilladelse til at opføre og drive en mølle, men da monopolet blev ophævet i 1862, blev der opført en mængde nye møller ud over landet. Således blev møllen i Ganløse opført allerede i 1863 på et højdedrag, der dangang lå et halvt hundrede meter uden for landsbyen. Det var en såkaldt ’gallerihollænder’, det vil sige, at vingerne var fastgjort i en møllehat, der kunne drejes op mod vinden ved hjælp af en ’svans’ – nogle lange stænger – som kunne betjenes fra ’omgangen’ rundt om møllen. Samtidig med Møllen opførtes bageriet i Ganløse, og det var de første firs år en integreret del af møllevirksomheden.
Årene 1878 - 1907
Niels Chr. Nielsen, født 7. maj 1878 i Gundsømagle, overtog Ganløse Mølle den 1. april 1902. Møllen brænder I 1907, men den blev genopført samme år – større end tidligere og forsynet med et krøgeværk, dvs. en vindrose, som kunne dreje møllehatten. Møllevingerne var ny ’jalousi-vinger’ med lameller, der kunne regulere vingernes fart.
Møllen får motor
I 1931 blev der indlagt elektriskkraft i Møllen, og man har sikkert haft en elmotor til at trække en lille kværn. I en periode har der, efter den høje skorsten at dømme, været opstillet en dampmaskine i ”Maskinhuset” ved siden af Møllen. Senere er man gået fra dampkraft over til petroleumsmotor. Maskinerne blev anvendt til at trække nogle af kværnene, når det var vindstille.
Mølleværket bliver solgt
Omkring 1944-45 blev møllekværne, drivhjul og anden mekanik solgt til et par smede, der arbejde på Rådvad Knivfabrik, som ønskede at starte egen knivfabrik, hvor det blev brugt til maskineriet, de fremstillede knive o.a. på. Det fortælles, at den ene tog mølleren med på kroen og drak ham fuld, medens den anden tømte møllen for mekanik. Hvis det er rigtigt, blev der nok afregnet til en rimelig pris. De kørte alt maskineriet bort i en gammel udrangeret ambulance.
Møllen som sommerhus
På et tidpunkt blev møllen købt af et par københavnere, som ville anvende det som landliggerhus. Det var den senere landsretsagfører Anker Thide og civilingeniør Ove Højbjerg-Pedersen, der anvendte det som sommerbolig for sig selv og deres familier. De indsatte bl.a. det store vindue på Magasinet, ligesom der blev opsat en brændeovn, hvorfra røgen førtes gennem et uisoleret rør over til skorstenen på ma- skinhuset - en konstruktion, som var dømt til at producere store mængder af løbesod.
Møllen som udlejningsejendom
I efteråret 1949 ophængte ejerne et opslag i porten til kunstakademiet, hvor det blev tilbudt at leje møllen for hundrede kroner om måneden. Kunstmaleren Kasper Heiberg, som på det tidpunkt blev uddannet på akademiet, traf derefter aftale med ejerne og flyttede ind med sin kæreste, Ellen, og et par gode venner fra DKU, land- skabsmaleren Erik Reinwald og Henning Lyhne Christensen. Men det var koldt at komme gennem vinteren, og allerede om foråret var kun Lyhne tilbage i Møllen, mens de øvrige beboere havde fundet andre opholdssteder.
Møllen som interessentskab og kollektiv.
I en periode herefter kom Lyhnes venner og venners venner jævnligt på kortere eller længere ophold i Ganløse Mølle - bl.a. var både de navnkundige personer Glob og Schade på besøg. Lyhne fik ganske vist tilbudt at købe møllen, men det var hans økonomi ikke til.
Købmand Willy Hansen var derimod interesseret i at købe Møllen for at indrette den til kornlager. Det endte imidlertid med at Lyhne lejede Møllen for 200 kr. om måneden (hvoraf de 100 kr. var henlæggelse til køb), og købmanden byggede den grimme silo ved ”foderstoffen” på Farumvej.
I efteråret 1951 blev 16 af de mennesker, som kom på besøg i møllen enige om at oprette interessentskabet Ganløse Mølle, hvor hver lovede at betale 25,- kr. om måneden, indtil møllen var betalt. Prisen var dengang 9.400 kr.
Interessentskabet bestod hovedsaglig af mennesker, som kendte hverandre fra værtshusene i minefeltet, der jo dengang var et kulturelt samlingssted.
Møllen forfalder
I begyndelsen var dette kollektiv et levende midtpunkt for venstreorienterede debatter om moderne kunst, kultur og politik, men i løbet af de efterfølgende 18 år gik kollektivet i opløsning, og til sidst var det kun Vagn Darre, der anvendte og tilså Møllen. Og alt imens forfaldt bygningen. Spånene blæste af, omgangen rådnede, duer, mus og rotter var eneste beboere.
Møllen fra 1969 til nu.
Læs om møllens historie fra 1969 og frem, i Ganløse Mølles jubilæumsskrift, vedhæftet.
Kilde: Ganløse Møllelaug
