main menu
Baunebakke
Seværdigheder
Udsigt fra Baunebakke
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Baunebakken er et spændende og enestående naturområde. Her finder du blandt andet Ene, Hedelyng og de karakteristiske Gule Engmyretuer

2 Herefordkvæg er flyttet ind på Baunebakken i Alsønderup. Hillerød Kommune har indgået en aftale med dyreholder Svend Siewartz som en del af en målrettet naturpleje.

I 2013 blev der fundet et blomstrende eksemplar af Lav Skorsonér, som er relativt sjælden i Østdanmark. Men Baunebakken har stadig potentiale for en øget biodiversitet med flere spændende planter og insekter.

Med græsningen af de 2 Herefordkvæg forventer Hillerød Kommune, at man kan fremme de gode livsbetingelser. Kvæget er med til at holde vækst af vedplanter og græs nede, mens væksten af urter og blomster til gengæld bliver fremmet til gavn for insekter og andet dyreliv.

Naturbeskyttet område

Baunebakken er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3, og selve bakken består hovedsageligt af mager sandjord. Det har derfor været uinteressant for landmænd at opdyrke jorden. I stedet er bakken blevet udnyttet til husdyrgræsning. Den vedvarende græsning og manglende opdyrkning gennem mange årtier, har gjort jorden næringsfattig, hvilket er en vigtig forudsætning for den særlige vegetation og det interessante dyreliv, der er på Baunebakken.

Den er stadig offentlig adgang til Baunebakken gennem klaplågen ved cykelstien.  Husk at tage hensyn til kvæget. De to tilflyttere er rolige af natur og holder sig helst for sig selv. Hvis du har hund med, skal den holdes i snor.

Roter din telefon