main menu
Sprog- og Kompetencecenter
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
På Vestegnens Sprog- og kompetencecenter underviser man i dag voksne udlændinge i det danske sprog og i dansk kultur. Hovedafdelingen ligger her i Glostrup på Skolevej.

Bygningerne er også oprindeligt bygget til undervisning. De blev opført som Glostrup Kommuneskole i 1902, og er siden blevet brugt til undervisning - dog med undtagelse af en periode i 1945 under Anden Verdenskrig, hvor tyskerne anvendte skolen som lazaret og henviste skolebørnene til forskellige andre lokaler.

I efterkrigstiden blev det tydeligt, at en enkelt skole i kommunen ikke længere var nok, og da Nordvangskolen blev indviet i 1950, skiftede Glostrup Kommuneskole navn til Højvangskolen. I 1991 blev Højvangskolen nedlagt, da der i mellemtiden var kommet flere skoler til kommunen, men en reduktion af driftsudgifter trængte sig på. Efter en ombygning flyttede et pædagogseminarium ind i 1992-2009.

Roter din telefon