main menu
Hvissinge Gadekær
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Når man passerer Hvissinge Gadekær passerer man et unikt historisk sted i Glostrup Kommune. Hvissinge Gadekær og Hvissinge landsbys historie strækker sig helt tilbage til Jernalderen, hvilket gør Hvissinge til en af Vestegnens ældste landsbyer.

Landsbyen blev dannet allerede i jernalderen for ca. 1500 år siden. I forbindelse med opførelsen af det nye kvarter Hvissinge Vest fandt arkæologerne rester af den tidlige Hvissinge Landsby, og der blev bl.a. fundet beviser på, at der er sket forarbejdning af hamp og hør.

Et kort fra 1786 viser, hvordan Hvissinge Landsby i mange hundrede år har været opbygget omkring gadekæret. I dag er de ældste huse i Hvissinge Landsby fra begyndelsen af 1800-tallet og gadekæret er med til at bevare Hvissinges landsbymiljø, til trods for at Hvissinge i de senere årtier er blevet kraftigt udbygget.

Roter din telefon