main menu
Oversvømmelsen
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Oversvømmelsen er en del af Københavns Befæstning. I tilfælde af krig ville Oversvømmelsen fungere som en enorm voldgrav. Ved hjælp af en række kanaler, dæmninger og stemmeværker kunne man fylde Oversvømmelsen med vand fra Furesø. Den store voldgrav ville vanskeliggøre fjendens fremgang.

Oversvømmelsesanlægget består af to dele: Nordre Oversvømmelse, som går fra Ermelunden Stemmeværk i vest til Strandvejen i øst, og Søndre Oversvømmelse, der går fra Jægersborg Stemmeværk i nord til Vestvolden i syd. Det ville tage ca. otte dage at fylde hele Oversvømmelsen. Men forsvaret havde forskellige fyldningsmetoder, så hvis der var overhængende fare for et angreb kunne man etablere Nordre Oversvømmelse på under to døgn.

Nordfronten

Oversvømmelsen var en del af Nordfrontens forsvar, som strakte sig i en bue fra Vestvolden i sydvest til Strandvejen i nordøst. Nordfronten bestod udover Oversvømmelsen af en kæde af forter, der blev støttet af en række bagvedliggende batterier. Ikke langt fra Oversvømmelsen kan du stadig se Garderhøjfortet. Garderhøjfortet og Christiansholms Batteri flankerede Oversvømmelsen, da Landbefæstningen var i brug. Under 1. Verdenskrig blev Nordfronten forstærket med et omfattende netværk af skyttegrave og betonbunkere.

Oversvømmelsen blev imidlertid aldrig etableret. Det vil sige, at der aldrig kom vand i hele voldgraven, og det kan beboerne i og omkring Oversvømmelsen takke for. En etablering ville nemlig have medført betydelige ødelæggelser.

Fæstningskanalen

De mange millioner kubikmeter vand, som skulle til at fylde Oversvømmelsen, kom hele vejen fra Furesø. Fæstningskanalen ledte vandet fra Furesø til Oversvømmelsen. Her blev det i fredstid standset ved Ermelun - den s temmeværk. Hvis Oversvømmelsen var blevet taget i brug, ville vandstanden i Furesø være blevet sænket med 1,25 meter. Hele 11 millioner m 3 ville blive ført via Fæstningskanalen til Oversvømmelsen.

Nærforsvar

Oversvømmelsen ville danne en enorm voldgrav omkring København. For at for - svare selve Oversvømmelsen havde man også en række batterier til nærforsvar af Oversvømmelsens dæmninger. Et par af disse kan stadig ses i Ordrupkrat. Batterier er bevæbnede stillinger, som blev brugt til at forsvare København. Stillingerne var typisk udrustet med kanoner i forskellige kaliber. I hvert af Ordrupkratbatterierne stod to 75 mm kanoner og to stk. 47 mm kanoner.

I tilfælde af krig

Hvis Oversvømmelsen var blevet taget i brug, havde forsvaret forskellige muligheder for at fylde den enorme voldgrav. Alt efter hvor langt væk fjenden var, og hvilken retning de angreb fra, kunne man fylde Oversvømmelsen på mellem en og seks dage.

Som noget helt særligt ville lederen af Oversvømmelsen få stillet en ”automobildroske med chauffør” til rådighed. Bilen gjorde det lettere at komme rundt til hele anlægget, så forsvaret hurtigst muligt kunne fylde Oversvømmelsen.

Kilde: Københavns Befæstning

Roter din telefon