main menu
Traneudstillingen
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Traneudstillingen er Gentofte Kommunes udstillingssted for samtidskunst og har til huse på Gentofte Hovedbibliotek. Traneudstillingen er en udstillingsplatform for den eksperimenterende og undersøgende samtidskunst. Der præsenteres årligt 6 udstillinger á 2 måneders varighed ? både solo- og gruppeudstillinger ? af yngre, professionelle kunstnere fra ind- og udland.

Gentofte Hovedbiblioteket er opført i 1985 og tegnet af arkitekt Henning Larsen. Traneudstillingen er med sit karakteristiske, hvide nicheformede udstillingsrum på 110m2, balkon på to sider, højt til loftet og stort naturligt lysindfald et unikt udstillingsrum. Samtidig fungerer Traneudstillingen som en flydende og integreret del af bibliotekets arkitektur og rum.

Traneudstillingen ønsker at give sit publikum mulighed for at møde og opleve alsidigheden i samtidskunstens tendenser, udtryk og genrer på et højt kunstnerisk niveau. Traneudstillingen søger at favne sit publikum med både åbenhed og udfordring i sigte. Med udgangspunkt i samtidens problemstillinger og tematikker bidrager Traneudstillingen til at skabe nærværende debat og refleksion om samtidskunsten, der formidles til både børn, unge og voksne.

Historie

Navnet Traneudstillingen stammer fra kunstbiblioteket Tranegården i Hellerup. På Tranegården blev der i perioden 1970 – 1985 udlånt kunstbøger og kunstværker til hjemlån. Samtidig fungerede Tranegården som kommunens udstillingssted for den nye, moderne kunst.  I et samarbejde mellem bibliotekets kunstbibliotekarer, Gentofte Kunstvenner og de unge kunstnere blev der i perioden arrangeret en lang række eksperimenterende kunstprojekter med deltagelse af kunstnere fra både fra ind- og udland.  Bland en række toneangivende danske kunstnere som Albert Mertz, Hein Heinsen, Stig Brøgger, Per Kirkeby og Børn Nørgaard, har flere af de amerikanske 60-er-ikoner som Sol Lewitt, Bruce Naumann, Dennis Oppenheim og Robert Rauchenberg også udstillet på Tranegården.

I 1980-erne blev kunstnergruppen ”De Unge Vilde”, som blandt andre blev kendt for den legendariske udstilling Kniven på Hovedet fra 1982, aktive på Tranegården. “De Unge Vilde” var med til at tiltrække en opmærksomhed om stedet, der vagte opmærksomhed både  i det københavnske kunstmiljø og ud over landegrænserne. Tranegården eksisterede i 15 år som udstillingssted og kunstbibliotek og opnåede i perioden en international anerkendelse blandt flere af tidens fremtrædende kunstinstitutioner.

I 1985 flyttede lukkede kunstbiblioteket Tranegården og flyttede ind på det nye hovedbibliotek på Ahlmanns Allé 6 i det nye arkitekttegnede udstillingsrum. I samme ombæring skiftede det navn til Traneudstillingen. Siden 1985 har Traneudstillingen vist mere end 250 udstillinger. Med sit fortsatte fokus på den yngre, eksperimenterende samtidskunst fra både ind og udland, arbejder Traneudstillingen fortsat på at viderefører arven fra Tranegården.

Kilde: Traneudstillingen

Traneudstillingen - Gentofte hovedbibliotek
Ahlmanns Allé 6
Hellerup 2900
Roter din telefon