main menu
L'Oréalbygningen
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Gotfred Tvede var arkitekt på den bygning de fleste i dag kender som L'oreal bygningen. Bygningen blev bestilt af Gotfred Tvedes gode ven Hjalmar Hartmann, som skulle bruge ekstra lagerplads til hans frøvirksomhed. Hjalmar Hartmann importerede frø fra hele verden, og fik ved opførelsen af bygningen i 1919 landets hidtil største og mest moderne frøpakhus til sin rådighed. Samtidig fik hans forsøgsmarker ry for at være blandt landets bedst drevne. I 1999 overtog L'oreal den gamle bygning efter marmorvirksomheden C&C. Til glæde for alle borgere i Glostrup og omegn lod ledelsen huset renovere på meget fornem vis.


Arkitekten Gotfred Tvede (1863-1947) var en af de mest produktive danske arkitekter i tiden omkring 1900. Han er særligt kendt for sine herregårde og villaer i nybarok stil. Bryggervillaen, som nu er en del af Glostrup Rådhus, er også et fornemt eksempel på Gotfred Tvedes talenter.

Roter din telefon