main menu
Bryggervillaen
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
I 1840 købte Christian Ditlev Friedel det hus, han boede i. I sig selv er det ikke meget bemærkelsesværdigt, men den unge mand købte huset for at starte et bryggeri, og huskøbet er dermed starten på et industrieventyr af stor betydning for Glostrup. Bryggeriet lå, hvor Rådhushaven i dag ligger.

Efter i lidt over et årti at have ledet Glostrup Bryggeri og det nyopførte Rabeshave bryggeri på Christianshavn udvandrede Christian Ditlev Friedel til Amerika. Afløseren blev først politikeren Grev Frederik Marcus Knuth og senere Knud Christian Hansen. Knud Christian Hansen styrede bryggerierne med succes, og ved hans død i 1892 var der ca. 50 ansatte.

Det blev sønnen, Axel Hansen, som ved faderens død overtog bryggerivirksomheden, og styrede den igennem den hårde konkurrence fra Carlsberg indtil lukningen i 1916. Axel Hansen opførte bryggervillaen i 1902, som i dag er en del af Rådhuset. Bryggervillaen står i dag tilbage som eneste vidnesbyrd for den store lokale virksomhed.

Roter din telefon