main menu
To Søstre i Leg
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Bronzeskulpturen To Søstre i Leg af Mogens Bøggild blev opsat i Rådhushaven i 1970. Mogens Bøggild foretrak at modellere sine arbejder op, frem for at hugge dem ud. Hans mange skulpturer af dyr og mennesker var resultatet af indgående naturstudier. Mogens Bøggild var især optaget af dyr og deres måde at leve på, og han specialiserede sig i realistiske skildringer af dyr - mest kendt er nok Grisebrønden i Århus.
Kunstneren bag værket, Mogens Bøggild (1901-1987), begyndte allerede som barn at modellere dyr. Da han startede på Kunstakademiet i starten af 1920'erne, lærte han også at tegne, og siden fungerede tegningerne som selvstændigt kunstnerisk udtryk. Som billedhugger arbejdede han i starten i ler, gips og cement, sidenhen med bronze og sten. Mogens Bøggild betragtes som en af nynaturalismens førende skikkelser i dansk skulptur, og hans værker er repræsenteret på de fleste danske kunstmuseer. Han var medlem af Den Frie udstilling i størstedelen af sin karriere.
Roter din telefon