main menu
Pughøj
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Velbevaret rundhøj, formegentlig fra bronzealderen.

Pughøj blev registreret i 1886. I april 1938 ankom nationalmuseets store restaurerings ekspert Julius Raklev til Hillerød. Han indlogerede sig på Hillerød missions hotel. I sit arbejdsliv restaurerede han hundredvis af fortidsminder og nu var turen kommet til dem i Freslev Hegn Grønholt Hegn og her i Brødeskov.

Højen blev fredet i 1942.

Pughøj har aldrig været udgravet af arkæologer og det bliver den ikke foreløbigt, nu da den er fredet.

Denne gravhøj er en af de mange fredede gravhøje som vi har reserveret til, til fremtidens arkæologer, så de også vil have nogle uberørte gravhøje at undersøge.
Så vi ved sådan set ikke med sikkerhed hvor gammel den er og vi ved ikke hvad der er inde i den. Men vi kan jo se at det er en rund gravhøj som ligger højt i terrænet og den er bygget af græstørv.

 Når den ser sådan ud er det en typisk en gravhøj fra Bronze alderen, fra 1800 – 1000 f.kr.

De døde som ligger begravet inde i højene er både mænd, kvinder og børn. De må have været samfundets ledende slægter.

Ved begravelserne blev de døde svøbt ind i et sovetæppe og blev lagt fuldt påklædt i kisten.

Kisten var en udhulet egestamme som blev lagt på et leje af sten.

De døde fik smykker eller våben med i kisten.

Desuden stillede de efterladte en æske eller lerkar mad i eller ved kisten. De døde skulle have mad med på rejsen.

Efter 1000 år ændredes gravskikken og de døde blev herefter i en periode brændt. Urnen med den dødes brændte og herefter afrensede ben blev sat ned i siden af gravhøjen.

Gravhøjen er bygget af græstørv. Tørven blev afskrællet og skåret i lige store stykker. Herefter blev højen opbygget af græstørvene, ligesom en murer bygger et hus i dag.

Det var den gode og frugtbare landbrugsjords græstørv som blev afskrællet og anvendt til gravhøjen. Der er gået umådelige mængder af græstørv til sådan en gravhøj. Græstørv som ellers kunne være benyttede til det landbrug som skulle brødføde dette samfund. Man kan jo sige at den afdøde høvding tog sin jord med sig i graven og det var måske netop der var meningen.

Kilde: VisitDenmark

Roter din telefon