main menu
Kongestjernen
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Kongerne står for mange seværdigheder i Store Dyrehave. Ved den centrale kongestjerne i midten af vejsystemet, kan du få et indtryk af gamle dages parforcejagt.

Parforcejagten og stjernen

Det var Christian V, der indførte parforcejagten i Danmark efter inspiration fra solkongens hof i Frankrig, hvor han havde været på besøg. Han anlagde også det stjerneformede vejsystem, der ligger til grund for parforcejagten. Fra kongestjernen i midten stråler otte veje ud med navnene Etvej, Tovej osv.

De oprindelige vejsten fungerer stadig som vejvisere. Skoven har derimod ændret udseende. Da kongen drev parforcejagt kunne han fra stjernen i centrum skue ud over de otte veje og et landskab med enkelte store træer, mindre grupper af træer og store græssletter.

Selve jagten gik ud på, at man til hest og med hunde jagede en udvalgt kronhjort til den segnede af træthed. Derefter kunne kongen tilkaldes for med et kort sværd - en såkaldt hirschfänger - at give hjorten det dræbende stød. Kongen fulgte som regel jagten fra stjernen, hvor han havde et godt overblik. Når kronhjorten var "stillet", signalerede et jagthorn, at tiden var inde til, at kongen kunne komme og nedlægge hjorten.

Roter din telefon