main menu
Langebjerg
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Langebjerg er et genskabt naturområde, der indeholder en lang række naturelementer. Langebjerg er resterne af en ås, som blev skabt under sidste istid. Senere er den blevet gravet delvist væk, så der kunne indvindes grus. Hillerød Kommune har gennem et stort Naturgenopretningsprojekt skabt et stort naturområde med masser af muligheder for naturoplevelser.

Dannelsen af Langebjerg
Langebjerg blev skabt under den sidste istid, som også er kendt som Weichsel istiden. Den blev skabt under det seneste isfremstød, kaldet det ungbaltiske isfremstød, hvor en gletcher dækkede næsten hele Danmark. Langebjerg blev skabt af smeltevandet under isen, som gravede sig ned i underlaget og dermed skabte tunneldale. I tunneldalene løb der enorme floder med smeltevand. Vandet rev en stor mængde jordsedimenter med sig, i form af ler, silt, sand, grus og sten, hvor de tungeste var grus og sten. Smeltevandsfloden aflejrede de tunge materiale på rolige strækninger, hvor strømmen ikke var så stærk. Da flodens løb var begrænset af siderne af tunnelsalen, kunne der kun aflejres en lille mængde i siderne af flodløbet. Det betød at aflejringerne under isen var meget smalle, men til gengæld også meget lange. Da isen var væk kunne man se spor fra aflejringen i form af ås bakker. Langebjerg har været en lang bakke, som strakte sig fra Uvelse i syd til Hanebjerg i nord, men er blevet gravet delvist væk for at indvinde grus. Når man står på toppen af Langebjerg i dag, kan man stadigvæk fornemme bakkens tidligere forløb i landskabet ved at kigge på de efterladte søer, der er kommet efter indvindingen af grus.

Indvinding af grus
Der er blevet gravet grus i Langebjerg grusgrav over en lang årrække. I takt med at København er vokset, har behovet for råstoffer steget tilsvarende. Grusen blev brugt til anlæg af veje og til byggeri inde i København. Der er derfor blevet transporteret store mængder af grus ind til bl.a. Københavns Hovedbanegård fra Langebjerg Grusgrav. Det blev transporteret på den nu nedlagte Slangerupbane. Der var omkring århundredeskiftet et sidespor - som udgik fra Slangerupbanen ca. 500 m. inden Lindholm station - til Langebjerg Grusgrav. Man kan stadigvæk se resterne af Slangerupbanen rundt omkring i Landskabet.

Planter på Langebjerg.
Her er udpluk af nogle af de arter, der findes på Langebjerg. Lad venligst være med at plukke eller grave planterne op. Mange af planterne er forholdsvis sjældne og vil ikke kunne overleve andre steder end på deres naturlige levested.
Stor set alle de nævnte planter herunder er nøjsomhedsplanter. Nøjsomhedsplanter er effektive, når der kun er få næringsstoffer og rigeligt med lys. Mange af dem danner en roset af blade i jordoverfladen, kan have en bitter smag, have et lavt genvækst punkt eller sågar have torne. Det beskytter dem imod de græssende dyr, så de på den måde er tilpassede steder, hvor dyrene græsser. Ophører græsning kan de overvokses og skygges ud. Langebjerg er ideel for netop disse planter. Det skyldes, at jorden hovedsageligt består af grus, og derfor indeholder få næringsstoffer. Især på den sydøst vendte skråning er der ideelle forhold for disse planter.

  • Hulkravet Kodriver (Primula veris)
  • Hunde-Viol (Viola canina)
  • Almindelig Merian (Origanum vulgare)
  • Smalbladet Timian (Thymus serpyllum)
  • Bitterbakkestjerne (Erigeron acer)
  • Skov-Kløver (Trifolium alpestre) 
  • Bakke-Soløje (Helianthemum nummularium ssp. obscurum)
  • Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris)
  • Nikkende Kobjælde (Pulsatilla pratensis)
Roter din telefon