main menu
Gadevang Kirke
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Omkring år 1900 indledtes Gadevang Kirkes historie. Hidtil havde Gadevang været delt mellem fem kirkesogne: Frederiksborg Slotssogn, Tjæreby, Alsønderup, Esbønderup og Nødebo, så gadevangsfolkene havde lang vej til kirke. Dog var der i geheimeetatsråd Tietgens ejendom Strødam i avlsbygningens hovedbygning blevet indrettet en mødesal, hvor der af og til blev holdt gudstjeneste.

"I Gadevang, en lille Landsby med 84 Familier, til dels Arbejdere, føles Savnet af en Kirke eller et Kapel. Byen er ensomt beliggende og fjærnet 1 á 2 Mil fra de Kirker, hvortil den hører, Esbønderup og Tjæreby.

Paa Initiativ af Hs. Excellence Geheimekonferentsraad Tietgen blev der for et par Aar siden nedsat et Udvalg til at arbejde for Sagen, men da der i dette Aar kun er indkommet 400 Kr. i Maanedsbidrag fra Beboerne, vilde det jo vare en længere Aarrække, inden Kirken kunde bygges.

Undertegnede har derfor ment at burde henvende sig til kirkelige Venner om at støtte os i denne vigtige Sag, og med tak vil ethvert Bidrag modtages af os.
 

Hans Peter Bendtsen                                  O. Bondesen
 Arbejdsmand                                             Arbejdsmand

S.O. Iskov                                                 Niels Pedersen
Parcellist                                                   Parcellist

N. Jakobsen
Forvalter
Formand for Udvalget, Kasserer,
Sttrødam pr. Hillerød"

Med denne opfordring fra tiden omkring århundredskiftet indledtes Gadevang Kirkes historie. Hidtil havde Gadevang været delt mellem fem kirkesogne: Frederiksborg Slotssogn, Tjæreby, Alsønderup, Esbønderup og Nødebo, så gadevangsfolkene havde lang vej til kirke, og det kunne være besværligt tidens befordringsmidler taget i betragtning. Dog var der i geheimeetatsråd Tietgens ejendom Strødam i avlsbygningens hovedbygning blevet indrettet en mødesal, hvor der af og til blev holdt gudstjeneste.

De omtalte 84 gadevangsfamilier var børnerige, så noget reelt billede af befolkningstallet får man ikke her. Derimod kan man nok af det lille skrift få en fornemmelse af den økonomiske status; det var en fattig befolkning, som ernærede sig ved arbejde på teglværket, som kulsviere, ved krybskytteri eller som daglejere. Det kunne knibe med at få skaffet livets fornødenheder til den talstærke familie, og endnu sværere var det at få råd til ekstraudgifter.

Alligevel lykkedes det ved fælles hjælp at få kirken bygget. Geheimekonferentsrådinde, fru Laura Tietgen, som i lange perioder opholdt sig på Strødam var den første som støttede gadevangsfolkene i deres ønske om en egen kirke, idet hun lod en parcel af Strødams jorder udlægge til kirkens brug. Kirken fik også en del af skolelodden. Kirken havde i høj grad fru Tietgens bevågenhed; hun støttede den med pengegaver og noget af det første hun anskaffede, var en kirkeklokke. Den blev bestilt hos De Smithske Jernstøberier i Ålborg. Den bærer indskriften: ”Det Herren er som kalder så med klare klokketoner”, og årstallet 1903. 

Ved en højtidelighed den 11. august 1903 blev grundstenen til kirken lagt. Som arkitekt havde man valgt arkitekt og museumsinspektør V. Holck, som på den tid i høj grad nåede at få sat sit præg på Hillerød By. Han byggede blandt andet Rådhuset, Teknisk Skole og Sparekassen. Som murermester virkede F. Kielberg, hvis sønnesøn senere skulle blive præst herude i en årrække fra 1948.

Byggeriet gik så hurtigt, at kirken kunne indvies den 17. januar 1904. Dette skete ved en festgudstjeneste, hvor biskop Skat Rørdam og kirkens egen præst, Paul Hedemann, var blandt talerne. Pastor Hedemann kom kun til at virke ved kirken i fem år. Kirkesanger og – senere – organist var dengang skolens lærer, F.V.T. Speich, som kom til at sidde i den stilling i mere end 37 år. Han tog først afsked i 1941 samtidig med at han fratrådte sin stilling ved Gadevang Skole.
 

Roter din telefon