main menu
Petersværft
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Havnen ved Petersværft er rigtig hyggelig at besøge. Her kan du sidde og svinge benene ud over bolværket og se om der svømmer nogle småfisk i vandet. Nogle måger har slået sig ned på nogle pæle længere ude i vandet. Her kan du gå en tur rundt og kigge på de flotte, gamle huse, som danner et idyllisk landsbymiljø.

Skibsværft og flådebase

Stedet hedder Petersværft, fordi der engang har ligget et skibsværft her - altså et sted hvor man byggede skibe. Petersværft er opkaldt efter godsejer, Peter Johansen fra Petersgård, som opførte skibsværftet i 1777. Det første skib, der nogensinde er bygget udenfor København, er bygget her, nemlig Ostindiensfareren "Cron Princesse Loise Augusta". I perioden fra 1807 til 1814 blev værftet udset som flådebase og værft for genopbygning af den danske flåde, der gik tabt til englænderne i 1807.

Dengang byggede man skibene af egetræ, og der gik flere tusinde egetræer til et enkelt større skib. Derfor var tabet af flåden også en katastrofe for skovene. Rigtig mange store egetræer blev fældet. Heldigvis havde vi lige fået en ny Skovlov (1805), som bestemte og hvor der blev fældet træer, skulle der plantes nyt. Så i årene efter 1807 blev der plantet i tusindvis af egetræer rundt i Danmark, de såkaldte flådeege. For nogle år siden fik Forsvarsministeriet en besked fra en skovridder i Naturstyrelsen, at nu var tusindvis af egetræer klar til at bygge skibe af. Det var ment som en vittighed, da skibsindustrien har ændret sig drastisk siden da. Men det viser det lange tidsperspektiv man har, når man planter skov.

Hvis du havde været på Petersværft for omkring 200 år siden ville du blive mødt af lydene fra hammer og sav, glad råben fra mand til mand, og hvis det så blev helt stille kunne solsortens sang trænge tydeligt igennem. Det dufted dejligt af frisk træ, beg og måske røg fra et bål, hvor man brænder de rester, som ikke kan bruges. Alle træstumper blev omhyggeligt samlet sammen, de kan bruges i brændeovnen derhjemme.

Barkladen

Et sted på Petersværft er der en særlig syrlig lugt. Det er barkladen, hvor man før i tiden tørrede egetræernes bark. Egebarken blev brugt til garvning af skind, som var en god supplerende indtægtskilde for skibsværftet. Og så stod skibet der med sine spanter mod en blå sommerhimmel, som ribbene på en enorm strandet hval. Når du går rundt på Petersværft i dag, kan du stadig se barkladen og officérhuset et stykke inde i skoven. De øvrige bygninger fra værftets tid finder du ikke længere.

Teksten er udarbejdet af naturvejleder, Stig Nøhr.

Roter din telefon