main menu
Glostrup Park Hotel
Service m.m.
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Glostrup Park Hotel råder over 211 værelser, to restauranter, bar og 26 mødelokaler. Hotellet har en lang og spændende historie: Da gården Hulgården blev solgt i 1910, opførte de nye ejere et hotel i træ et andet sted på grunden, som de kaldte Turistpavillonen. I 1938 købte Glostrup Kommune 'Turisten', som den kaldtes, med det tilhørende grønne anlæg vi i dag kender som Byparken. Da hotellet brændte ned i 1943, udløste det en krigsskadeerstatning på 100.000 kr., som blev anvendt til at bygge Restaurant Byparken, som stod færdig i 1950. Da Hulgården blev revet ned i 1964, begyndte Dansk Esso A/S at opføre Esso Motor Hotel. Hotellet blev tegnet af arkitekt Ole Hagen og stod klar i 1967 med blandt andet 50 dobbeltværelser, konferencerum og restaurant. Hotellet blev i 1979 solgt og skiftede navn til Glostrup Park Hotel. Det har siden gennemgået en række ændringer i ledelse og størrelse, og det er stadig voksende.
Roter din telefon