main menu
Stadionparken
Seværdigheder
Stadionparken. Foto: Rødovre Kommune
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Et rekreativt åndehul i et ellers tæt bebygget område. Parken har en lille sø, enkeltstående træer, lunde og levende hegn. Der er mulighed for leg til mange aldersgrupper, både på parkens legeplads, græsplæner og basketball bane.

Stadionparken er en lokalpark; et rekreativt område i en ellers meget tæt bebyggelse. Især den nordlige del med en lille sø er meget besøgt. Rørskoven i forbindelse med søen samt buskadser flere steder i parken, fungerer som skjul for flere dyrearter.

I parken findes, foruden brugsplæner, enkeltstående træer, trægrupper, lunde og levende hegn også en legeplads og basketballbaner.

Stadionparken er en del af en fredning fra 1949. Den er anlagt omkring en gammel mergelgrav og blev i årene omkring anlæggelsen også brugt som arbejdsreserve til tider hvor det kneb med beskæftigelse. Parken blev indviet i 1956.

Kilde: Rødovre Kommunes Lokalhistoriske Samling (dec. 2013), http://www.fredninger.dk/?id=387 (10-12-2013) samt Rødovre Kommune (2010). Screening af Naturen i Rødovre. Teknisk Forvaltning.

 

Roter din telefon