main menu
Porsemose
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Porsemosen er en varieret mose med høj naturværdi. Der er i Porsemosen observeret den sjældne fugl Pungmejse, som bygger reder i små flettede 'hytter', der hænger ned fra træerne.

Porsemosen er en ældre, tilgroet tørvemose beliggende i en stor, åben sænkning i landskabet, hovedsageligt om kranset af dyrket agerland. Mod vest findes en rørskovsomkranset sø ("Høholmsøen"), der er adskilt fra Porsemosen af et  kolonihaveområde. Gennem en lang årrække har Vestskovens enge i mosens nordøstlige hjørne været det eneste område med kreaturafgræsning i porsemosen. I 2013 blev imidlertid etableret en stor sammenhængende græsningsfenne, der foruden disse enge også omfatter en del af mosen mod øst syd for Nybølle Å, hele det tidligere opdyrkede areal mod sydøst samt en del af engene i Store Vejleådalen øst for selve mosen.

Som følge af undergrundens høje kalkindhold er Porsemosen en alkalisk mose, hvilket også afspejles i mosens flora. Blandt plantesamfundene er overgangsrigkæret, der er karakteriseret ved en høj artsdiversitet og mange tokimbladede urter. Mod sydvest findes et lille område med ekstremrigkær, hvor der bl.a. findes en bestand af den på landsplan sjældne hvas avneknippe. Vegetationen præges i øvrigt af tagrør, birk, pil og el. I mosens udkant, som markering af grænser mellem de enkelte par celler og som vildtreriser, er flere steder plantet levende hegn, ligesom der på flere af de højere partier for mange år siden er plantet birk, pil, el og nåletræer.

Porsemosen deles af Nybølle Å i en nordlig og sydlig halvdel. Åen er trods navnet ikke et naturligt vandløb men en kanal, som blev gravet i begyndelsen af forrige århundrede for at afvande arealerne inde i mosen, formentligt for at muliggøre tørvegravning.

På mosens nordog nordvestlige side er desuden anlagt dræningskanaler med henblik på at tørlægge landbrugsjord. Nybølle Å gennemstrømmer mosen fra øst mod vest og har, via Hove Å og Gundsømagle Sø, sit udløb i Roskilde Fjord. I visse perioder er vandet næsten stilleståen de, og i tørre somre kan åen næsten tørre ud. Åen oprenses én gang om året, og den oprensede grøde placeres i en 3-4 meter bred zone langs åen.

I dag fremstår Porsemosen med en del større og mindre søer og vandhuller, hvoraf de fleste er opstået som følge af tørvegravning under og lige efter 2. Verdenskrig. Som på fredningstidspunktet findes i dag de fleste større, permanente vandarealer syd for Nybølle Å.

Porsemosens samlede vandareal udgør ca. 10 hektar, og miljøtilstanden i Porsemosens søer og tørvegrave vurderes generelt at være god. Den store tørvegrav længst mod sydøst er naturligt klarvandet, næringsfattig og med et lavt klorofylindhold. Søens gode miljøtilstand afspejles også i en veludviklet og artsrig undervandsvegetation.

Også Høholmsøen (5,5 hektar) vest for den egentlige Porsemose er yderst klarvandet og har en artsrig og udbredt undervandsvegetation (Madsen 2003).

Også tilstedeværelsen af kransnålalger i flere af mosens tørvegrave tyder på, at vandet er relativt ubelastet af næringsstoffer.

Kilde: "Ynglende fugle i Porsemosen 2013". Udarbejdet for Egedal Kommune af Orbicon, 2013.

Roter din telefon