main menu
Dybsø, Svinø Strand
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Høj blå himmel. Dybt vand. Både bundet til bundgarnspæle. På pælene måger, som af og til galper vældigt op, letter og sætter sig igen. Og et par skarver som sidder og tørrer vingerne. Vi er i Dybsø Havn, men det kunne være rigtig mange andre steder i det kystrige Danmark.

Det helt specielle ved Dybsø ligger at andet sted, nemlig i den smalle rende mellem Dybsø og Svinø - Dybsørenden. Det er ret vildt at kunne kigge direkte ned i dybt vand helt ind under land. Suget nedad. Duvende tang i strømmen. Mulighed for at se sølvblanke fisk i hurtige smut ind mellem tangplanterne. Og derfor selvfølgelig også mulighed for at fange fisk, hvis du har fiskestang og øvrigt fiskeudstyr med. Forår og efterår kan man fange mange havørred. I maj er der mange hornfisk. Hvis du ikke har fisket før, kan det anbefales at starte med at fange hornfisk. De er nemme og sjove at fange, og så smager de godt.

Svinø Strand

Dybsørenden er altid isfri på grund af den stærke strøm. I isvintre samles tusindvis af ænder, gæs og svaner i strømmen, så også på denne årstid er Svinø et besøg værd. Om sommeren kan du bade. Der er en fin blå flag strand med sandstrand og lavt vand. Det er et lidt kringlet lanskab at færdes i med stadig vekslen mellem land og vand. Hvis du går eller cykler rundt, skal du nok får det ind i kroppen. I bil kan det nemt blive forvirrende og skiftende. Og okay Dybsø er en ø, det kan du se på kortet. Men Svinø og Avnø er ikke øer. Det korte svar er: de har været øer engang.

Teksten er udarbejdet af naturvejleder, Stig Nøhr.

Roter din telefon