main menu
Præstø Fjord
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Vi står på en bådebro med udsigt over Præstø Fjord og Præstø Fed i det fjerne i disen. Ude på vandet ses fire ænder og to gæs med hver deres lyde. Nede i vandet ses en stime hundestejlere i hurtige ryk ind og ud mellem de lysende grønne ålegræsblade.

Præstø Fjord

På et kort kan du se, at Præstø Fjord danner en bue ind i Sjælland. Under den sidste istid lå der en gletcher her. Da isen smeltede tilbage for ca. 12.000 år siden var Præstø Fjord dannet. Feddet er først dannet senere af materiale fra Stevns Klint, hovedsagligt flintesten. Engang var der en stor flintindustri på Feddet.

Engen er agers moder

Det er et dejligt landskab at færdes i. En eng med en å igennem, hvor ser man ellers det i Østdanmark? Heste på græs. Køer på græs. Hvor ser man ellers det i Østdanmark? Enge er efterhånden blevet så sjældne naturtyper, at man må opsøge dem aktivt for at få dem at se. En eng er et fugtigt, udyrket område med græs- og urtevegetation. I gamle dage blev engen både brugt til græsning og høslet, dvs. vegetationen blev høstet og tørret. Høhøsten begyndte omkring 1. juni, græsset blev slået med le og sat til tørre i høstakke. Høet var en meget vigtig del af vinterfoderet til køerne. Bønderne regnede et læs hø for tilstrækkeligt foder for en ko vinteren over. Når høet var høstet blev dyrene sluppet ud på engen. Dengang var græs en knap ressource. I dag er det svært at skaffe kvæg nok til at få engene og andre lysåbne naturtyper afgræsset. Hvis engen ikke afgræsses gror den til og springer til sidst i skov.

Hegn og stynede pil 

Det var vigtigt at køer og heste blev inde på engen og ikke gik ud på de dyrkede marker. Derfor var der hegn rundt om alle de steder, hvor dyrene ikke måtte komme. Nogle gange som rishegn og særlig fint som flettede pilehegn. Bønderne plantede pil i skellene med 5-7 meters mellemrum. Når pilene havde nået en hvis størrelse kunne de stynes, det vil sige en kraftig bekæring af kronen. De tykkeste grene blev spidset til og banket i jorden med ca. en halv meters afstand i to rækker og mellem dem lagde man så pilekvistene (pileris), eller i en række og mellem pælene flettede man de tynde grene op i ca. en meters højde. Et pilehegn kunne holde i 5-6 år, og i den periode nåede der at vokse nye grene frem på piletræerne. Der blev således hele tiden produceret nyt hegnsmateriale i takt med, at der var brug for nyt hegn. De gamle pilegrene blev kørt hjem og brugt som pindebrænde til optænding i komfur og kakkelovn. Du kan finde eksempler på stynede pile i området omkring Præstø Fjord, bl.a. ved Nysø Gods. 

Teksten er udarbejdet af naturvejleder, Stig Nøhr.

Roter din telefon