main menu
Kildevældsparken
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Kildevældsparken på Ydre Østerbro er en kuperet park, hvor du kan tage dig en løbe- eller gåtur på stisystemet rundt om søen. Du kan også slå dig ned på en af parkens bænke eller få sol på næsen på græsplænerne med pilekrat og store træer, der omkranser vandet.

I parkens vestlige ende kan børnene lege på den bemandede legeplads, som har tilbud for børn i alle aldre, for eksempel boldbaner, sandkasser, klatrestativer, gynger, bordtennisbord og legehuse.

Projektet Sport i Parken har siden 2003 to gange om ugen samlet børn og unge i Kildevældsparken for at skabe nærvær og samvær omkring sporten og en bedre dialog med voksne og politiet i nærområdet. Projektet er en stor succes.

Kildevældsparkens Kulturfestival er blevet en tilbagevendende, årlig begivenhed i sommermånederne. Her er som regel sang og dans, cirkus, klovner og meget mere.

Navnet Kildevæld stammer fra et landsted fra 1743 og et traktørsted, der lå på hjørnet af Østerbrogade og Kildevældsgade. Kilden i området blev opsøgt af folk af helbredsmæssige årsager.

Kilde: Københavns Kommune

Roter din telefon