main menu
Vestre Kirkegård
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Vestre Kirkegård er et af Københavns forholdsvis ukendte åndehuller og samtidig et af de største. Her er rigelig plads til fredelige stunder.

Vestre Kirkegård er Danmarks største begravelsesplads. Den er en æstetisk oplevelse med sit smukt formede, store og stemningsfulde hele. Her er kulturminder ad libitum over kendte som ukendte danske, færøske, lettiske og grønlandske afdøde. Også katolikker, muslimer og Frelsens Hær har deres egne afdelinger på kirkegården. Dertil kommer tyske, engelske, franske og italienske krigsgrave.

Maleren Vilhelm Hammershøi (1864-1916), komponisten Carl Nielsen (1865-1931), skuespilleren Liva Weel (1897-1952) og statsminister Jens Otto Krag (1914-1978) hører til de mange danske berømtheder, der er begravet på Vestre Kirkegård.

Vestre Kirkegård blev anlagt som en konsekvens af den rivende vækst i Københavns indbyggertal og åbnede den 2. november 1870. De første år fungerede kirkegården udelukkende som fattigkirkegård. Bedrestillede skulle ikke nyde noget af at blive begravet på en åben, forblæst mark langt uden for byen; de foretrak fortsat Vestre Kirkegårds forløber, Assistens Kirkegård på Nørrebro. Det billede ændrede sig med tiden.

For dig, der elsker kunst

At gå en tur på kirkegården og kigge på de mange forskelligartede monumenter er som at vandre gennem utallige aspekter af landets, byens og kunstens historie gennem de sidste 140 år.

Vestre Kirkegård er især kendt for sit såkaldte panteon – æresgravene ved det smukke anlæg omkring søen på afdeling A. Søen kaldes også Det Røde Hav, da du her kan se flere socialdemokratiske statsministres gravsteder, for eksempel Thorvald Staunings (1873-1942).

Overalt på kirkegården findes kulturhistorisk smukke og særegne gravmonumenter, hvoraf en del er skabt i skønvirkestilen fra begyndelsen af 1900-tallet af billedhuggerne Thorvald Bindesbøll (1846-1908) og Joakim Skovgaard (1856-1933), for eksempel maleren Kristian Zahrtmanns (1843-1917) gravmæle fra 1917.

For dig, der elsker natur

Flora og fauna findes med stor variation på Vestre Kirkegård, hvor også sjældnere arter er repræsenteret.

Egern og flagermus færdes her, mens både frøer, tudser, padder og vandsalamandere trives i søerne – fiskeri er naturligvis forbudt! På kirkegården lever skovskader og de noget sjældnere gæster ravne, og ved vintertid kan man i de høje grantræer også være heldig at få et glimt af skovhornuglen.

Mellem kirkegårdens alléer og stier findes mange, i dansk sammenhæng, relativt sjældne træsorter, blandt andet ambratræet og det i Østasien hellige tempeltræ. Af yngre herkomst er den smukt efterårsfarvede papegøjebusk, der oprindelig hørte til i Iran, men blev indført i Europa midt i 1800-tallet.

Åbningstider:
1. april til 30. september, kl. 07.00-22.00 og 1. oktober til 31. marts, kl. 07.00-19.00

Kilde: Københavns Kommune

Roter din telefon