main menu
Vigerslevparken
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Vigerslevparken er et fire km langt, grønt bælte, som strækker sig fra Damhussøen i nord til Valbyparken i syd og gennemstrømmes af Damhusåen.

Her er der rig mulighed for at lege på områdets tre legepladser, dyrke sport på de store plæner, grille på parkens griller eller gå tur med hunden.

Vigerslevparken blev anlagt i flere etaper fra 1929 til 1963. Og navnet? Det skyldes Vigar, den første mand, som byggede en gård i området cirka år 400 e.Kr. og fik landsbyen Vigarsløv opkaldt efter sig.

I Vigerslevparkens nordlige ende over for Damhussøen på Roskildevej 211-213 ligger Energi- og Vandværkstedet, som er en eksperimenterende miljøskole for københavnske institutioner og skoler med undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i forskellige temaer inden for energi og vand.

Kilde: Københavns Kommune

Roter din telefon