main menu
De Gamles By
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Høns og kaniner på Indre Nørrebro? Jo, de findes, nemlig i den 50.000 m2 store, offentlige park i De Gamles By. Parken har tidligere været en af byens ukendte, grønne perler, men projektet ByOasen arbejder på at synliggøre området og igangsætte flere natur- og friluftsaktiviteter her i samarbejde med kvarterets børn og voksne.

Du kan blandt andet besøge parkens små kolonihaver, eller væksthuset med de eksotiske planter og fugle, hvor man kan sidde indendørs og nyde en madpakke. Der er også indhegninger med dværggeder, høns og kaniner, som kan begejstre flere aldersgrupper.

ByOasen afholder gratis åbne arrangementer mindst en gang om måneden, med aktiviteter som f.eks. træklatring, økologisk mad over bål, fuglekassebygning, fastelavnsfest, påskehygge og halloween.

Der er også faste aktiviteter for de yngste og de ældste hver uge, med dyrepasserklub, leg med dyrene, højbede og andre naturaktiviteter.

En bynaturpark og en bybondegård med naturværksted og meget andet er målet for ByOasen.

Kilde: Københavns Kommune

Roter din telefon