main menu
Kløvermarken
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Kløvermarken var oprindeligt et militært øvelsesareal, der blev brugt som fast base for flyvninger. Herfra begav Politiken-journalisten Alfred Nervø (1879-1921) sig ud på en dristig flyvetur over København i 1910, den første af sin art. Endnu større opsigt vakte det, da grev Ferdinand von Zeppelin (1838-1917) i 1912 landede på Kløvermarken med sit luftskib Hansa.

På Kløvermarken finder du Naturværkstedet Kløvermarken, som er et besøgs- og naturformidlingssted, hvor børn har mulighed for at lege, lære og være i et unikt naturmiljø. Her afholdes der naturrelaterede temadage, og børnene kan deltage i aktiviteter som tilberedning af bålmad, registrering af fugle, undersøgelser af vilde planter og dyrelivet i søen mv. På legepladsen i Kløvermarken findes blandt andet klatrelandskab, bålpladser, regnvandssø og thujalabyrint. Tidsbestilling er nødvendig ved besøg. Du kan booke et besøg på www.bufnet.kk.dk og læse mere om Naturværkstedet Kløvermarken på www.groen-skole.kk.dk

Kløvermarkens Idrætsanlæg er et af Københavns Kommunes største af sin slags. Her er fodbold- og cricketbaner, vægtløftnings- og tennismuligheder, og anlægget bruges også til rekreative aktiviteter som cykling, solbadning, drage flyvning, hundeluftning og golf. Læs mere på Kløvermarkens Idrætsanlægs egen hjemmeside.

Kilde: Københavns Kommune

Roter din telefon