main menu
Risbjergkvarteret
Seværdigheder
Risbjergkvarteret er et selvgroet villakvarter med gamle huse og haver. Et fint sted at gå en tur.
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Mellem Sønderkær, Hvidovrevej og Brostykkevej ligger Risbjergkvarteret, som er Hvidovres ældste parcelhuskvarter. Her skød små lysthuse frem i begyndelsen af 1920'erne, og siden er der blevet bygget til og ud og om i den store stil. I dag er kvarteret en charmerende blanding af helårsboliger med meget forskelligt udseende. Husene er typisk ikke særligt store, og i haverne er der mange gamle frugttræer.
I kvarteret er der også andre bygninger end villaer, der er værd at se på: Nusrat Djahan Moskéen, Danmarks første moské bygget i 1967, ligger på Eriksminde Allé. Går du en tur på Hvidovrevej kan du bl.a. se: Risbjerggård, som er stuehuset fra en gammel gård, bygget i 1878. I 1921 blev gården indrettet til restaurant, nu er den et lokalt samlingssted. Sønderkærskolen, Hvidovres første folkeskole fra 1926, hed oprindelig Kettevejens Skole. Nu bliver skolen ikke længere brugt til sit oprindelig formål men er hjemsted for bl.a. Musikskolen og Billedskolen. Hvidovre Rådhus der oprindelig blev opført i 1952-55 af arkitekterne Schønnemann og Brandi. Skt. Nikolaj Kirke fra 1960. Arkitekten er Johan Otto von Spreckelsen. Risbjerg kirke. Opført 1952-59 af arkitekterne Schønnemann og Graae. Holder du af kunst kan du bl.a. se: Byens kilde fra 1978 af Ib Braun foran Hovedbiblioteket. Postrytter af Johannes Bjerg ved Posthuset. Himmelstræberne af Monica Ritterband, relief ved Sønderkærskolen.
Roter din telefon