main menu
Damhussøen
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Damhussøen er en klarvandet sø med et varieret dyre- og planteliv. Et særkende for søen er den betydelige udbredelse af undervandsplanter og den gode sammensætning af fiskebestanden, der primært udgøres af aborrer. Begge dele er med til at opretholde søens gode biologiske balance og det klare vand.

Søens vand

Damhussøen får alt sit vand fra Harrestrup Å og fra den mængde regn der falder på området. Vandet fra åen pumpes op i søen.

 

Harrestrup Å er temmelig spildevandsbelastet pga. overløb fra kloaksystemet når det regner. Derfor tilføres Damhussøen desværre en del næringsstoffer med Harrestrup Å- vandet. Der bliver imidlertid gjort noget for at undgå tilførslen af næringsstoffer, således pumpes der så vidt muligt kun vand op i søen, når der ikke er overløb til åen fra de større opstrøms beliggende kloakbygværker. Denne styring foregår automatisk. Desuden pumpes der kun vand op i en mængde, der netop kan opretholde vandstanden i søen. Der er således kun meget sjældent, der er afløb fra søen. Denne styringsstrategi er antagelig årsagen til den betydelig bedre vandkvalitet, vi ser i Damhussøen i dag i forhold til tiden før 1990.

Søens vand løber fra søen til Ålekisten og videre gennem den rørlagte Grøndals Å til De Indre Søer. Det er dog forholdsvis sjældent der er fraløb pga. oppumpningsstrategien. Der er en meget stor udsivning til grundvandet fra bunden af søen. Den store udsivning skyldes, at der er vandindvinding i området fra især Frederiksberg Kommune.

Dyr og planter

Fiskebestanden er domineret af rovfisken aborre – typisk for en sø med lavt næringsstofindhold og mange vandplanter.

Bestanden af karpefisk, som især består af skaller og sudere, holdes nede af søens mange aborrer, som spiser småfiskene og derved begrænser mængden af karpefisk. I seneste undersøgelse blev der kun fundet sudere

Kun få karpefisk når at vokse til en størrelse, hvor de ikke kan ædes af aborren, men de få ældre fisk lever til gengæld godt: Søens mange vandplanter giver et godt fødegrundlag pga. de mange smådyr, der lever der. Dette afspejles blandt andet i skallebestanden, som hovedsageligt består af imponerende store sunde individer.

Damhussøen har gennem årene haft en beskeden geddebestand og ved fiskeundersøgelser i søen er der kun fanget få, men store gedder. Årsagen er, at de stejle brinker uden rørskov ikke byder på gode gydeforhold til gedden. 

 

I Damhussøen er der få alger og meget dyreplankton, især dafnier. Det tyder på, at rovfiskene gør et godt indhug blandt småfiskene, der ellers ville æde dyreplanktonet. Dyreplankton er derfor i perioder af året i stand til at holde væksten af algerne nede. Algevæksten er således både holdt nede af dyreplanktonets græsning og af konkurrencen med undervandsplanterne om næringsstofferne.

 

Søens bund er dækket af planter. Undervandsplanterne er med til at stabilisere søens miljømæssige tilstand ved at optage næringsstoffer fra vandet, så de ikke er tilgængelige for algerne i vandmasserne. De danner desuden basis for et rigt liv af smådyr, som er vigtig fødekilde for fiskebestanden. Dette gælder også aborreynglen, der antageligt hurtigt skifter fra at æde dyreplankton til at æde smådyrene i planterne, før de når op i en størrelse, hvor de æder skidtfisk.

 

Damhussøens miljøtilstand lever i dag op til kravet i udkast til statens vandplaner.

Størrelse og dybde

Søen dækker et areal på ca. 46 ha (460.000 m2).
Søens største dybde er på 2,4 meter og middeldybden er ca. 1,6 meter.

Kilde: Københavns Kommune

Roter din telefon