main menu
Østervangskirken og stillehaven
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Østervangkirke blev opført over en treårig periode fra 1967 til 1970. Kirken adskiller sig fra de fleste andre danske sognekirker ved at være en rundkirke. Ved sin indvielse den 19. april 1970 blev kirken Danmarks ottende og største rundkirke.

Østervangskirken
Forud for indvielsen havde en kirkekomité, nedsat i 1952, arbejdet målrettet i 18 år for at skabe fundamentet for etablering af endnu en sognekirke i Glostrup. Da Glostrup Kirke i starten af 1950erne ikke længere imødekom det voksende kirkebehov, og enkelte søndage havde op til 13 barnedåber, var opførelsen af en ny kirke særdeles vigtig.

Arkitekten bag kirken var Holger Jensen. Kirkekomitéen valgte Holger Jensen, da man mente, at han kunne tage udfordringen op med at skabe indbydende og værdige rammer for gudstjenester og moderne kirkeligt arbejde.

Stillehaven
Ved eller i forbindelse med Østervangkirkens 40 års jubilæum indviede sognet den lille Stillehave mellem Kapelbygningen og kirken. Samme dag afslørede man skulpturen "Adam". Skulpturen er lavet af Marianne Ring, som udover at være kunstner også arbejder som præst. Marianne Ring er opvokset i Glostrup, og hun havde sit første embede som nyuddannet præst ved Østervangkirken i perioden 1992-1999. Udover "Adam" kan man i Stillehaven nyde blomster, et lille springvand og stilheden.

Roter din telefon