main menu
Konehøj
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Konehøj er en gravhøj ved Kirkevang vest for Søsum. Ved den første arkæologiske registrering af højen i 1875 betegnes højen som "levninger af en jordhøj", idet næsten halvdelen af højen (sydsiden) er sløjfet. Det oplyses i den forbindelse, at der i denne del af højen skal være fundet en genstand af bronze, men man har ikke kunnet få nærmere oplysninger herom.

Ved fredningen i 1942 bemærkes det, at der er et større, nyt hul i toppen af højen.

Til Konehøj er knyttet et sagn, hvilket fremgår af Anders Uhrskovs bog om sjællandske sagn. Ifølge Mads Lidegaard kalder andre kilder højen for "Galgebakken", men den skulle ligge samme sted, og der er ikke andre bakker eller høje her, så der er nok tale om den samme.

Sagnet om Konehøj - Kedlen der sank
Konehøj ligger på Stenpilegaards mark i Søsum og ligger i hullet op til Kirkevang. Den er hul som en skål oveni, og det er, fordi der er gravet så meget i den. Det hed sig nemlig, at der var nedgravet en kedel fuld af penge. Men betingelsen for at få disse penge var, at ingen måtte tale til det menneske, som gravede der, for så svandt kedelen længere ned igen.
Nu var det så uheldigt, at der gik en sti langs skellet og op over den ene side af højen. Der var ikke så lidt færdsel ad den sti, så hver gang nogen mente at have stødt med spaden på kedelen, så kom der nogen forbi og talte til graveren, og så sank kedelen længere ned.

Vandresagn
Sagnet er et vandresagn, der også findes i varierende former ved andre høje. Mads Lidegaard skriver, at det har været en meget udbredt opfattelse, at de gamle høje har rummet skatte. Og man har da vitterligt fundet spændende ting som smykker fra forhistorisk tid, men også bronze, sølv og guld fra senere perioder. I ufredstid har man gemt sine værdigenstande bort, fx under en stor sten, men man har også gravet genstande ned i højene. Så var de lette at genfinde og samtidigt var de beskyttet af den respekt/overtro, som var knyttet til højene.
Nogle skattegravninger er mislykkedes; der var hverken guld eller sølv i højen. Derfor er det ikke utænkeligt, at udbredelsen af netop denne type sagn skyldes, at udgraveren har brugt et sådant som undskyldning. Så var det ikke ham, der var uduelig – for man var jo oppe mod overnaturlige kræfter!

Kilder:
Mads Lidegaard: Danske høje fra sagn og tro, 1998
Anders Uhrskov: Sjællandske Sagn, 1932

Roter din telefon