main menu
Skenkelsø Mølle
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
kenkelsø Mølle er en fuldt funktionsdygtig hollandsk vindmølle fra 1891, der rummer Egedal kulturhistoriske museum.

kenkelsø Mølle er en hollandsk vindmølle, der krøjes manuelt. Den har galleri, hvortil der er adgang fra broloftet. Møllen, der er opført i 1891, består af en ottekantet overbygning med spåntækning på et grundmuret fundament, der er udbygget med stræbepiller.

Møllen er senest restaureret i 1995 med nye vinger og reparationer af spåndækningen. Ølstykke Kommune overtog møllen i 1972, men driften fortsatte til 1973. Møllen var ude af drift og forfaldt indtil 1990, hvor Ølstykke Historiske forening gik i gang med restaureringen og sikrede, at møllen blev bevaret og løbende restaureret. Ved strukturreformen i 2007 blev møllen overdraget til den nye fusion Egedal Kommune.

Møllen har status af museumsmølle. Næsten alt oprindelig inventar er bevaret da møllen har været i drift væsentlig senere end de fleste gamle vindmøller, samtidig med, at den aldrig har været udsat for brande.

Skenkelsø Mølle Museum har åbent tirsdage 09.00-12.00

Maglehøjvej 42
3650 Ølstykke
Roter din telefon