main menu
Herregården Edelgave
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Herregården Edelgave ligger i Smørum, på vejen fra Smørum mod Nybølle. Herregårdens første bygninger blev opført i 1660'erne. Disse bygninger nedbrændte i 1782. Straks efter lod kammerråd Jacob Bornemann den nuværende hovedbygning opføre med Andreas Kirkerup (1749-1810) som arkitekt.

Herregården Edelgave ligger i Smørum, på vejen fra Smørum mod Nybølle. Herregårdens første bygninger blev opført i 1660'erne. Disse bygninger nedbrændte i 1782. Straks efter lod kammerråd Jacob Bornemann den nuværende hovedbygning opføre med Andreas Kirkerup (1749-1810) som arkitekt.

Herregårdsanlægget består af en kompakt hovedbygning i to etager med et sortglaseret, halvvalmet tegltag. Hovedbygningen er hvidpudset og flankeres af to lavere sidefløje med røde tegltage. De store avlsbygninger i røde mursten er fra 1880'erne.

I 1807 erhvervedes Edelgave og det tilhørende bøndergods af storkøbmanden Johann Friederich Wilhelm Tutein hvis slægt, det skulle forblive i mere end 100 år. Familien Tutein havde grundlagt sin store formue gennem handel med oversøiske besiddelser. Grunden til deres formue var blevet lagt gennem handel med slaver, sukker, krydderier og i mindre grad tekstiler. Edelgave blev fredet i 1918. Det blev broderens sønnesøn Ellis Tutein, der 1919 solgte godset. I årene fra 1921-1943 var godset ejet af landbrugsminister og senere statsminister Thomas Madsen-Mygdal, der blev en markant skikkelse i nyere dansk politik. Hans enke solgte herregården i 1956 og fra 1958 til 1992 blev den ejet af den næsten lige så kendte “Saftkonge” Gudmund Jørgensen, der anlagde de store frugtplantager omkring godset. På en holm midt i æbleplantagen få 100 m fra hovedbygningen findes Edelgaves middelalderlige forgænger voldstedet Smørholm.

Edelgaves fine landskabspark blev skabt i begyndelsen af 1800-tallet. Der er slyngede stier, søer og vandløb. Parken blev forbundet med udsigtspunkter i det åbne land. Gyngehøj, der ligger i nærheden, blev i tidens stil omformet til et oldtidsromantisk anlæg. Der blev plantet alléer og anlagt stendiger mellem hovedgården og højen. Voldstedet Smørholm blev hegnet og beplantet.
Edelgave er brugt som lokation i flere danske film. Der er offentlig adgang til gårdsplads og voldstedet Smørholm.

Kilder
Niels Peter Stilling: Politikens bog om danske slotte og herregårde, 2005, 425
Jens Henrik Jønsson, Malene Fischer og Birte Lindhardtsen: Edelgave området - næsten 4000 års historie. Pjece udarbejdet af Københavns Amt, Teknisk Forvaltning og Københavns Amtsmuseumsråd, 2001
Steen Estvad Petersen: Danske Herregårde, 1988, 166 (nr. 630)

Roter din telefon