main menu
Amagermuseet
Seværdigheder
Amagermuseet i vinterdragt (foto: Dragør Kommune)
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Amagermuseet består af to firlængede gårde, beliggende i Store Maglebys enestående kulturarvsmiljø. I museets stalde og folde kan man se og opleve de traditionelle bondegårdsdyr af gammel dansk husdyrsrace. Her er kaniner, grise, får, geder, høns, gæs og heste.

St. Magleby var tidligere også kendt som ”Hollænderbyen” pga. de hollandske indvandrere, der kom til Amager i 1500 tallet.

Amagermuseet er en grøn og levende idyl. I den frodige bondehave vokser georginer, dahlia og andre smukke kulturplanter. Der dyrkes også rodfrugter og kål, som det har været gjort i århundreder på Amager.

Fra 1. maj til 30. september er der grise, høns, gæs, får og geder, som børnene kan hilse på.

I hele juli måned får historien ekstra liv på museets gårde, når frivillige karle og piger inviterer børn og barnlige sjæle til at tage del i de mange opgaver, der var på en gård omk. år 1900: tøjvask på vaskebræt og hjælp med mælkekærningen, pandekagebagning i sommerkøkkenet, stopning og strikning, fodring af dyrene, opgravning og rensning af grøntsager og meget andet. Til gengæld får børnene en fin skudsmålsbog med hjem, fyldt med stjerner for hver opgave.

Kilde: Museum Amager

Amagermuseet
Hovedgaden 4
2791 Dragør
30 10 88 66
Roter din telefon