main menu
Dragør Fort
Seværdigheder
Dragør Fort fra luften (foto: Dragør Kommune)
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Dragør Fort blev anlagt i tiden 1910 til 1915 på en kunstig ø ca. 400 meter fra kysten umiddelbart syd for Dragør. Fortets areal udgør ca. 32.000 m2, hvoraf godt 2.500 m2, er bebygget. Fortet overgik i 2002 til privat eje og rummer i dag efter en gennemgribende, men nænsom restaurering, en lang række moderne faciliteter.

Fortets opgaver var at medvirke til at hindre et fjendtligt bombardement af København beskytte minespærringer i Dogden-renden hindre en fjendtlig landgang på Amager sydkyst og at hindre fjendtlige fartøjers operationer i Drogden- og Flinterenden.

Det er et delvis kasemateret fort, der havde skytset opstillet på åbne betonbriske med hovedskudsretningen mod syd til sydøst. Selve fortet er omgivet af en våd grav og en dækmole, der danner den kunstige ø's omkreds.

Øen stod oprindelig i forbindelse med land ved en bro, der kaldtes "kongens bro"; denne blev senere erstattet med en dæmning, som blev kaldt "Prins Knuds Dæmning" efter fortets daværende chef.

Kilde: Dragør Fort

Roter din telefon