main menu
Kalvehave Kirke
Seværdigheder
Altertavle lavet af "BÃ¥rse Herreds Snedker", 1590.
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Kalvehave Kirke har en smuk beliggenhed med udsigt over Grønsund mellem havnebyen Kalvehave og Gammel Kalvehave. Kirken er opført omkring 1225-1250. I 1652 fik kirken en sidefløj mod sydøst. Det siges, at denne del af kirken blev brugt som kvarter for de svenske soldater, som den lokale "Gøngehøvding" tog kampen op med. Et par hundrede meter nordøst for kirken fandtes tidligere en helligkilde.

Kalvehave Kirke

Kalvehave Kirke er placeret på en vindblæst bakkeskråning mellem havnebyen Kalvehave og Gammel Kalvehave. Fra kirken er der udsigt over Ulvsund. Sagnet fortæller, at en troldkvinde gav det råd, at der en aften skulle bindes to kalve sammen og lade dem løbe frit. Næste morgen ville de græsse på det bestemte sted, hvor kirken skulle opføres. Det blev gjort, og kalvene stod næste morgen på det sted, hvor Kalvehave Kirke ligger i dag. Hændelsen kom desuden til at bestemme stedets navn, Kalvehave.Kirken er opført i Valdemarernes tid. Stilen var oprindeligt senromantisk, det vidner, de nu tilmurede, syv romanske vinduer om. Skibet og koret er opført omkring 1225-50. Senere kom de gotiske vinduer til, korgavlen blev forhøjet og fik kamtakker, og tårnet og hvælvingerne blev bygget. Tårnet blev opført i gotisk tid 1300-1500 i to forskellige byggeperioder. Hvælvingerne kom til hen imod 1500. Ved ombygningen forsvandt kirkens kalmalerier fra 1300-tallet. Der findes dog enkelte spor af dem på loftet oven over hvælvingerne. Altertavlen er et træskærerarbejde i højrenæssance, som stammer fra ca. 1590. Tavlen er fremstillet af Mester Bertil, Vordingborg, også kaldet "Bårse Herreds snedker". Den viser i ord og udskæringer nadverens mysterium. Prædikestolen fra 1639 er i bruskbarok.. På skibets sydvæg hænger et gammelt korbuekrucifiks i træ, som delvis er skåret af "Næstved Madonna Mesteren".I 1652 blev der bygget en sidefløj til mod sydøst. Fløjen kaldes bl.a. "Svenskerkirken", fordi det siges, at denne del af kirken blev brugt som kvarter for svenske ryttere under svenskekrigene. På kirkegården er begravet 30 svenske soldater fra krigen i 1658. Det var den periode, hvor den lokale Svend Gønge, "Gøngehøvdingen" tog kampen op med svenskerne.Et par hundrede skridt nordøst for kirken fandtes tidligere en helligkilde, "Kirkekilden". Indtil slutningen af 1800-tallet kom der syge mennesker til kilden for at blive helbredt af vandet. I 2001 markerede menighedsrådet stedet med en sten, som minder om den helligkilde, der engang fandtes på stedet.

Vejkirke

Kalvehave Kirke er vejkirke og har været det siden 1998. Tanken bag vejkirker er, at den vejfarende i sommerperioden skal kunne søge kirken som rasteplads. I kirken er der mulighed for at tænde et lys eller bede en stille bøn.Kirken er åben med bemanding i sommerferieperioden fra kl. 13.30 til kl. 16.30. Der serveres kaffe og saft, og desuden er der mulighed for en rundvisning i kirken. Kort med kirken som motiv kan købes. På kirkens hjemmeside www.kalvehavekirke.dk kan læses mere om aktiviteter, åbningstider m.v.

Kalvehave Kirke
Kirkevejen 2A
4771 Kalvehave
www.kalvehavekirke.dk
55388105
Roter din telefon