main menu
P. Andersens Vandtårn
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
P. Andersens Vandtårn, eller blot Andersens Vandtårn, er et tidligere vandtårn beliggende ved Fasanvej Station på Frederiksberg. Tårnet blev opført i 1877 med Vilhelm Tvede som arkitekt og blev fredet i 1991 på grund af dets arkitektoniske kvaliteter.

I anden halvdel af 1800-tallet var Frederiksberg foruden vandforsyning, hvilket jernstøberen Peter Andersen personligt tog sig af med opførelsen af et privat vandværk i 1869, der forsynede den østlige del af kommunen. Allerede i 1877 besluttede han sig for at udvide, hvorfor han byggede et nyt vandværk med vandtårn. Disse blev i 1897 overtaget af kommunen, som herfra drev forsyningen.

Tårnet blev taget ud af drift i 1948 og blev i 1991 fredet. I midten af 1990'erne blev tårnet restaureret for at kunne brugt til andre formål. Renoveringen dækkede dog kun det basale med blandt andet indsættelsen af en brandtrappe, og man indså hurtigt at flere tiltag, som for eksempel lapning af taget, måtte til.

I midten af 2000'erne blev tårnet inkluderet i et campusområde som en del af Handelshøjskolen i København.

Kilde: Wikipedia

Roter din telefon