main menu
Mor Gribs Hule
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Mor Gribs Hule, nogle gange også kaldet Mutter Gribs Hule, er en ca. 5.000 år gammel gravplads fra bondestenalderen (tragtbægerkulturen), og den er Gribskovs bedst bevarede jættestue og flotteste fortidsminde. Den ligger lige syd for Enghavehus og lidt nord for Gadevang ved Helsingevejen.

Jættestuen er restaureret og frilagt, så man kan se opbygningen: Et 5 meter højt og 2,7 meter langt gravkammer er omgivet af 16 meterhøje sten. Den 4,5 meter lange og og halv meter brede gang, der fører ind til gravkammeret, er flankeret af 13 andre meterhøje sten. Over disse 29 sten lå tidligere et loft af dæksten, og hele anlægget var beskyttet af en jordhøj, men dækstenene findes ikke mere, og bærestenene var begyndt at hælde indad, da jættestuen blev restaureret i 1999.

Man ved ikke, hvem der ligger i den, men det er i hvert fald ikke Mor Grib. Hun er en sagnfigur, der ifølge folketroen boede i jættestuen med sine seks sønner. Hun lokkede folk, hun mødte i skoven, på vildspor og tilkaldte med en fløjte sønnerne, der udplyndrede den vildfarne.

Tekst: Naturstyrelsen

Roter din telefon