Hvis du godt kan lide at komme ud i naturen, så er der lige nu 1.932 vandreruter at vælge imellem på Friluftsguiden. Er du til cykling, ridning eller roning, så er der 651 cykelruter, 312 rideruter og ... læs mere
Arkitektur og bygningshistorie: Græsted Kirke dateres til den romanske byggeperiode ca. 1050-1250 og de ældste dele består af rå, kløvede kampesten med kvadre på hjørnerne. Græsted kirkes ældste del - kor og skib - er fra 1100-tallet. Skibet er forlænget mod vest én - muligvis to - gange, hvilket kan være en forklaring på våbenhusenes placering i den "forkerte" halvdel af skibet. Tårnet er fra 1400-tallet, muligvis hen omkring 1500 og er opført i munkesten, muret i munkeskifte: to løbere og én binder. Tårnet er ukalket, mens resten af kirken er hvidkalket. Det nordre våbenhus, der oprindelig var kvinderne kvindernes indgang, har i en periode i 1800-tallet været benyttet til kalk- og materialehus, inden det i 1889 blev indrettet til ligkapel. Det søndre våbenhus, mændenes indgang, er nu indgang til kirken. Indvendig ses murremmene fra det ældste loft, som i 1835 blev afløst af et nyt, der ligger en del højere og hviler på bjælker, som stammer fra et tidligere pulpitur i kirken, som blev nedtaget samme år. Den nuværende indgangsdør blev etableret i 1906 i forbindelse med en skalmuring af hele våbenhusets gavl. Kirken havde oprindeligt bjælkeloft. Hvælvene i kor og skib er antagelig fra 1300-tallet. I midterhvælvets nordkappe er indmuret et hoved, som ligner et tilsvarende i Osted Kirke ved Roskilde. Skibets fjerde hvælv er en forlængelse, der tidsmæssigt formodentlig ligger mellem opførelsen af skibets tre første hvælv og tårnet. Den lave arkade (bue) fra skib til tårn, er muligvis en forstærkning, fordi tårnet under opførelsen truede med at styrte sammen. Dette sandsynliggøres af, at der i tårnets nordside er indmuret et kileformet skifte.
Inventar: Døbefonten er kirkens eneste romanske inventarstykke og en af de få sjællandske med billedrelieffer. Den er udført i granit formet som et firkløver og danner gruppe med fontene i flere nordsjællandske kirker. Der er fire relieffer med en speciel billedserie hugget ind i fontens indskæringer, 1. Mand med kjortel og langt hår ridende på en løve, som han griber om halsen med højre hånd. I venstre hånd holder han et sværd. 2. Korthåret stående mand med sværd dræber en slangeagtig drage med forben. 3. Pagehåret kvinde siddende sidelæns på en lille hest. I venstre hånd har hun en slags stav. 4. Stående pagehåret mand, som holder en bog i hænderne og har brede folder i knækort kjortel. Tydningen af figurerne er usikker. Endnu i 1862 tjente tårnet som dåbskapel. Nu står fonten i skibets nordøsthjørne. Et af kirkens fornemste klenodier er den lysekrone af smedejern, der er ophængt i skibets andet fag ud for indgangen. Den er udført i Christian d. 4.'s navnkundige hofsmed Caspar Finckes værksted. Foroven har den en smedejernsroset, og de 10 lysarme er fastgjort på et profileret led under en muslingeskalformet skål. Lysekronen er restaureret af Nationalmuseet i 2007.
Den gode fortælling: Man ved, at Græsted havde en sognepræst i tilbage i 1299. Jens How Schiwe blev i 1763 præst i Græsted Kirke og fulgte dermed i sin fader Niels Pedersen Sciwes fodspor. Udover præstegerningen yndede Jens at skrive digte og optræde med disse. Det siges at Jens opvartede selveste kongen og dronningen med sine poetiske evner og Jens trolig ved med at følge kongehuset i dets forskellige oplevelser med sine digte. Det ældste digt er fra 1752 og bærer titlen "Ærestøtte og Glædesolie". Det skrev Jens i anledning af Juliane Maries forlovelse med Frederik den Femte. Da Christian den Syvende femten år senere kunne fejre sin første fødselsdag som konge skrev Jens et digt til lejligheden: "Forenede Rigers fornyede Ønsker". Jens How Schiwe var i kraft af sine poetiske digte yndet Juliane Marie og arveprins Frederik som skænkede ham en flot sølvkande. Da Jens i 1782 anmodede om at få sin søn til medhjælper og kommende efterfølger fik han afslag fra Asiatisk Kompagni, hvor sønnen arbejdede som skibspræst. Arveprinsen skal da have sagt "Den gamle Sciwe i Græsted har vi alle Naade for". Men biskop Balle og kancelliet lod sig ikke nøjes med dette. Derfor lod arveprinsen og dennes moder en kabinetsordre udgå i kongens navn: "Den gamle Præst Sciwe i Græsted vil vi forunde hans Søn, Skibspræsten, til Adjunctus og Successor". Dermed var den sag afgjort. Jens How Sciwe døde i 1800 - 84 år gammel. Peter Sciwe (1750-1828) sad som præst i Græsted fra 1800 til 1813 hvor han blev suspenderet fra sit embede. Forude var gået en tid med injurieproces for ærefornærmelse mod en sagfører, lange kampe med landsbyens bønder om bl.a. græsningsret og Græsted Kro som Sciwe ville have nedlagt, konflikter med Peters egen fader Jens som ikke ville lade sønnen låne 600 rigsdaler med pant i præstegården osv.
