main menu
MÃ¥rum Kirke
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Mårum Kirke der blev bygget i sidste halvdel af 1100-tallet, står ret højt i landskabet i den sydlige udkant af byen.

Arkitektur og bygningshistorie: Mårum kirke ligger ret højt i landskabet i den sydlige udkant af byen. Kirken fremtræder som en romansk kampestensbygning, opført engang i 1100-tallets sidste halvdel. Kirken består af apsis, kor og skib. Vestforlængelsen og våbenhuset i syd er fra 1837 mens tårnet i vest er fra 1924.  Omkring år 1500 blev det flade bjælkeloft revet ned, og der blev bygget hvælvinger op. Kirkens tårn var indtil 1739 af træ, og havde sin plads ved kirkens vestgavl. Mens korets østgavl måske er oprindelig, forsvandt begge skibets gavle ved ombygningen i 1837 hvor også triumfbuen ombyggedes, men den har muligvis sin oprindelige bredde.  Tårnet af teglsten er fra 1926 og afløste en tagrytter, magen til Nødebo Kirkes, over skibet fra 1739. Kirken var fra

Alter: Motivet på altertavlen ”Kristus velsigner de små børn” er malet af den tyskfødte danske maler Mathias Eddeliens i 1843 (olie på lærred). Den samtidige, nygotiske ramme med sidespir og krabbeblade omkring spidsbuen har i postamentfeltet forgyldt fraktur på brun bund: »Lader smaa Børn komme til mig«. I 1844 blev billedet sendt fra Rom. Rammen leveredes af C. F. Weincke, København og forgyldt af C. P. Kongslev.

Døbefonten fra 1729 var af træ og kun den øverste del af den sekskantede kumme samt underpladen og eet udsavet ben er bevaret. Fonten afløste en stor gammel og tung stenfont som blev flyttet ud på kirkegården for at give mere plads i kirken. I 1838 erhvervedes fonten af kunstsandsten, udført hos P. Dantzers enke, København for 75 rdl. Dåbsfadet fra 1838 er af tin. På randen af det glatte, ottekantede fad er graveret: »Maarum Kirke Anno 1838«.

Kirkeklokker På kirkens mindste klokke findes Christian den Femtes kronede navnetræk, omgivet af palmegrene. Indskriften lyder:”Aar 1698 har samptlige Maarvme Sognemænd ladet denne Klokke omstøbe da Biscop D. Henr. Bornemann, Provst H. Niels Spydstrup i Helsing, Sognepræst H. Christoph Lvcæsøn, Kirkeverge Niels Didricksøn. Stephan Scherrenbein gjorde mig”. Kirkens største klokke er støbt af J.C.Gamst i København år 1805. Denne klokkestøber støbte ligeledes den største af Tibirke Kirkes klokker.

Prædikestolen Prædikestolen er smukt udskåret og fra 1600-tallet. Stolen har fire fag, på hjørnerne ses fem primitive kvindehermer, der på skafterne har frugtbundter ophængt under englehoveder. Hermerne forestiller 1) Tro (nu kun med bog) 2) Håb med fugl, 3) Kærlighed med barn, 4) Retfærdighed med sværd og vægt, 5) Styrke med søjle. Hvert fag har profilindrammede fyldinger med hammerudvidelser foroven, indknebet frise, fremspringende trekantgavl og kartouchehængestykker omkring glat midtbosse. I postament- og gesimsfrise er der buetungefyldinger, på gesimsfrisen flade, vinkelbøjede fremspring med 2 x 3 smalle, lodrette rundstave. De glatte postamentfremspring er nyere. Efter adskillige overmalinger blev den i 1937-1938 restaureret af Nationalmuseet. Den sekskantede underbaldakin er fra 1938 og tegnet af arkitekt S. Lemche. Opgangen med drejede søjler er nyere. På kirkens loft ligger resterne af den oprindelige, sekskantede himmel med profileret underliste og gesims svarende til stolens. Den nuværende staffering blev i 1938 fremdraget under en hvidlakering med guld og bygger i det store og hele på det næstældste lag. Det oprindelige lag var en delvis staffering med sølv, guld og sort. I 1948 flyttedes stolen fra sin plads i skibet til den oprindelige plads ved korbuen.

Den gode fortælling: Den gamle døbefont som stod i kirkeskibets vestende er af ukendte årsager forsvundet. I forbindelse med restaureringsarbejderne 1960-61 fandt man 54 mønter, hvoraf de tre blev indlemmet i den Kgl. Mønt- og Medaillesamling. Godt halvdelen af mønterne var danske og hovedsagelig fra middelalderen, den ældste fra Erik Klippings tid; resten var svenske og tyske mønter.

Roter din telefon