main menu
Solbjerg Engsø
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Den nuværende sø er et naturgenopretningsprojekt etableret af Frederiksborg Amt og Tisvilde Statsskov i 1993. Søen har stor rekreativ værdi, men er også et naturligt rensningsanlæg. Den store vandvolumen giver naturen mere tid til at omsætte vandets indhold af næringsstoffer. Solbjerg Engsø er en af flere genskabte søer i området, som skal være med til at mindske miljøbelastningen af Arresø.

Engsøer tilbageholder fosfor

I løbet af de sidste par hundrede år er de fleste af de udstrakte moseområder i oplandet til Arresø blevet reguleret og afvandet. I alt skønnes, at før reguleringen var ca. 5 procent af oplandet eng og mose, der ofte blev oversvømmet ved store afstrømninger. Mange af arealerne lå vanddækkede i vinterhalvåret. Her kunne vandet tabe en del af sit fosforindhold, når det bredte sig ud over de lave jorder. Fosforen blev bundfældet og biologisk bundet i planter og mikroorganismer eller kemisk bundet til partikeloverflader for til sidst at blive permanent fastlagt i engtørven. Eller også blev fosforen transporteret ud af området via husdyrproduktionen.For at genvinde denne fosfortilbageholdende mekanisme blev der i Arresøplanen udvalgt syv områder til fremtidige engsøer. Af de syv områder der var planlagt er det kun 4 der indtil nu er blevet etableret. De genetablerede engsøer er Strødam Engsø, Holløse Bredning, Alsønderup Engsø og Solbjerg Engsø.

Solbjerg Engsø er 33 ha med en middeldybde på ca. 0,7 m og en max. dybde på 1,5 m. Solbjerg Engsø har et opland på godt 41 km2, heriblandt Hillerød by, som belaster søen med spildevand fra bl.a. Hillerød Centralrenseanlæg.

Solbjerg Engsø er lige som Strødam Engsø skabt ved opstemning af pøleå.

Roter din telefon