main menu
Tibirke Kirke
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Tibirke Kirke Kirken er den eneste tilbageværende bygning fra det oprindelige Tibirke. Omkring kirken lå 10 gårde, som blev forladt i 1725, da bønderne blev beordret til at efterlade bygningerne som værn mod sandets vandring. Kong Frederik d. 4. tillod ikke, at selve kirken forsvandt, selv om sandet allerede i 1717 dækkede til tagskægget på den ene side.

Arkitektur og bygningshistorie:

Tibirke kirke ligger i randen af det nu tilplantede flyvesandsområde. Romansk kampestenskirke antageligvis bygget omkring år 1120-1130 bestående af kirkens nuværende andet og tredje fag, samt et lille kor med apsis. I sidste halvdel af 1300-tallet er kampestenskirken blevet udvidet med sit nuværende vestlige fag, og skibet i sin helhed blevet forsynet med hvælvinger, hvor der tidligere var fladt bjælkeloft. De små romanske vinduer, hvoraf man endnu kan se to, som er blændede, blev på samme tid erstattet med større vinduer i gotisk stil. I midten af 1400-tallet er det oprindelige kor revet ned, og et større kor, som er bredere end skibet, er opført. Tårnet er opført i første halvdel af 1500-tallet, men har gennem århundrede gennemgået mange ombygninger.

Alter:

Siden 1939 har en udskåret, sengotisk altertavle fra 1400-tallets anden halvdel stået på et muret middelalderligt alterbord. Tavlen bærer otte scener af Jesus liv og er deponeret af Nationalmuseet efter en istandsættelse. Altertavlens forgænger, en senbarok tavle, leveret 1738 af snedker Christian Hofelt, København med maleriet "Nadveren" af Johan Friederich Krügel, hænger på korets nordvæg. Alterkalken er givet til kirken i 1656 af Niels Hansen og Karen Jonasdatter Charisi.

Inventar:

Prædikestolen er fra 1739 af snedker Christian Hofelts, København. Den romanske døbefont af granit bærer et reliefkors på kummen og foden er et velhugget terningskapitæl, som muligvis stammer fra ruinerne af Æbelholt Kloster. Stolepanelerne har smukke ung-renæssancegavle fra 1562 med foldeværk akantusornamentik, masker og bomærkeskjolde for sognemændene. I nord, kvindesiden, er stolegavlene udsmykket med "kysenakker" Degnestolen er fra 1572 og en særlig stol for sandindspektøren udførtes 1740 og blev stafferet to år senere. "Da Frederik den Fjerde var Konge, Otto Krabbe Stiftsamtmand, Henrik Borneman Biskop, Niels Spydstrup Provst, Jens Bagge Sognepræst, H.M. Kirkeværge, gjorde Henrik Tessin mig i Aaret 1710" lyder indskriften på kirkens mindste klokke. Den store klokke blev støbt af J.C. Gamst København 1809. Denne klokkestøber lavede også den store af Mårum Kirkes klokker.

Den gode fortælling:

Den første stenkirke har sandsynligvis ligget på et gammelt hedensk offersted med en hellig kilde, hvor man har dyrket guden Ti eller Tyr. Herfra stammer muligvis stednavnet Tisvilde, som betyder Tyrs- eller Ti's væld. Navnet Ti-birke antyder at der givetvis også har ligget en offerlund samme sted. Oldtidsvejen, hvoraf der findes rester i Ellemosen syd-øst for kirken, har muligvis været valfartsvej til offerstedet og helligkilden. Det siges at midlerne til kirkens store kor som blev anlagt i midten af 1400-tallet stammer fra de mange offergaver de valfartende gav efter deres besøg ved Helene kilde og grav. Tibirke kirke kom imidlertid til at opleve en frygtelig sandflugt, som lagde hele det område øde, hvor nu Tisvilde Hegn ligger. Sandflugten ødelagde også Tibirke by, der lå omkring kirken, og som - ifølge indskriften over indgangen til våbenhuset - bestod af 9 gårde, annekspræstegård, degnebolig, kirkelade og adskillige huse. I 1725 var situationen så kritisk, at man måtte flytte gårdene ud til bymarken mod nord, mens alene kirken på kong Frederik den Fjerdes befaling blev liggende. Det fortælles, at sandet nåede næsten op til kirkens tag, og samtidig må sandflugten have givet sig udslag i almindelig forfald i kirkens inventar.

Roter din telefon