main menu
Appevad
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Hvor Snubbekorsvej krydser St. Vejleådalen har der tidligere været et vadested, Appevad, i vandskellet mellem Køge bugt og Roskilde Fjord. Appevad var et naturligt sted at passere Store Vejleådal, da vandet her var relativt lavt.

Vadestedet har været brugt fra oldtiden og helt op i historisk tid. Fund fra vikingetiden vidner om, at vadestedet har været benyttet af en viking, der mistede sit bronzesmykke på rejsen.

Det er desværre ikke længere muligt med det blotte øje at skimte de gmale vejspor i lavningen nord for Snubbekorsvej. Mange kendte personer har uden tvivl passeret dette vadested, på rejse mellem de vigtige middelalderbyer Roskilde, København og Lund.

Nu har vejen kun lokal betydning. gode vadesteder har man allerede i oldtiden søgt at forbedre. Vadesteder kunne udvikle sig til rene ingeniørværker med tykke lag af sten, grus og grene. Ved Appevad har vadestedet i tidens løb udviklet sig til en markant vejdæmning over den fugtige dalbund. I sydsiden findes i dag halvt begravet og skjult af bevoksning, dele af en sløjfet stenkiste, nærmest at regne for et  lille broanlæg. Stenkisten tillod tidligere den spæde St. Vejleå at passere under vejen på åens løb fra udspringet ca. 100 m nordligere og mod Køge Bugt. Nu tjener et moderne rør samme formål.

"Broanlæg" er egentlig en fælles betegnelse for broer og stenkister. Forskellen ligger især i størrelsen. Man kan næsten sige, at  hvor en bro fører en vej over et større vandløb. så fører en stenkiste et lille vandløb under vejen.

Rester af stenkisten eller stenbroen ved Appevad ses under den nuværende Snubbekorsvej.

Kilde: "Kulturhistoriske glimt. Udblik fra Danmarkshistorien i Vestskoven" og "Sten og Landskab. Sten og monumenter fortæller historie"

Roter din telefon