main menu
Hollænderskoven og Nysø
Seværdigheder
Udsigt over rørskoven til vandet
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Gammel bøgeskov. Skovbryn prydes af storkronede ege. Stor skallesluger ruger i skoven. Udsyn over strandenge og rørskov. Godt levested for vadefugle og vandfugle, såsom knopsvane, blishøne og hejre. Fine bestande af samel og vild selleri. Stisystem samt mulighed for lystfiskeri. Nysø Gods har en fin samling af Thorvaldsen i museumsbygning ved godset.

Gammel bøgeskov ved kysten
Skoven er en gammel bøgeskov med mange bredstammede træer. Mellem træerne er der udsyn over strandengene og den tætte rørskov til Præstø Fjord. Der står også en del egetræer i skoven. Skovbrynene, for eksempel mod syd, prydes af majestætiske, storkronede ege.

Rørskoven er så veludviklet, at det ikke er muligt at komme ned til vandet. Til gengæld er den et godt levested for vandfugle så som knopsvane, blishøne og hejre. Stor skallesluger yngler i skoven i en opsat redekasse. Da der mangler hule træer, er den meget afhængig af redekasser for at kunne yngle. Strandengene er rige på fugleliv. Der er mange udsatte fasaner i området.

Strandengene
Strandengene ved Hollænderskoven har fine bestande af samel og vild selleri. Sellerien er truet af tilgroning, fordi afgræsning af strandengene stopper mange steder.

Fiskeriet er bedst forår og efterår. Det byder på havørred, gedde, aborre, hornfisk og ål.

På det nærliggende Nysø Gods har både Thorvaldsen og H.C. Andersen opholdt sig. Nysø Gods har en fin Thorvaldsen-samling i en museumsbygning ved godset. Hovedstiernes stisystemet i skoven er ud­mær­­­ket. Dog uegnet for gang­­­­­besværede og klapvogne.

Roter din telefon