main menu
Blå Anemoner langs Bakkestien
Seværdigheder
Blå Anemone
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
På det fredede område Bakkestien kan blomstrende blå anemoner opleves i marts-april som et blåt islæt i skovbunden. Det er særligt markant i skovstykket lige vest for Bjørnehøjen. Anemonerne vokser vildt i Danmark og de foretrækker en kalkrig fed muldjord på lidt beskyttede voksesteder. Lige vest for Bjørnehøjen er der en lomme af moræneler i undergrunden, modsat det meste af undergrunden i fredningen, der er smeltevandssand. Smeltevandssandet giver en mager jordbund hvor blandt andet lyng og sjældne overdrevsarter som due-skabiose, svalerod og tjærenellike trives. Lyngen og blomsterne kan blandt andet opleves mod øst på den anden side af Bjørnehøjen. Dette areal holdes lysåbent af kommunen som en del af naturplejen på det fredede område.
Roter din telefon