main menu
Arrenakke Bakker
Seværdigheder
Arrenakke Bakker
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Arrenakke Bakker er fredet grundet de enestående udsigtsforhold over landskabet til Roskilde Fjord, Arresø og Kattegat. De landskabelige, rekreative og naturhistoriske værdier på arealet er også fredet. Offentligheden har ret til at færdes til fods på stisystemet. Arrenakke Bakker er kendt som et godt sted at nyde sin 'kaffe med udsigt'. Bemærk arealerne er privatejede og respekter derfor grundejernes privatliv og tag dit affald med.

Foden af Arrenakke Bakker syd for Asserbo var i stenalderen kysten ud mod både Kattegat og Roskilde Fjord samt daværende ”Arresø Fjord”. Området er fredet og kommunen har udført naturpleje i fredningen. Det er muligt at gå en rundtur med en storslået udsigt til Arresø og Kattegat, og i godt vejr kan man se helt til Hesselø. Ved vind fra nord eller vest vil den medbragte kaffe bedst kunne nydes i læ på opholdspladsen på toppen af Lille Arrenakke Bakke. Fra Arrenakkevej kan man på cykel komme helt tæt på foden af den store trappe op til opholdspladsen. Der er en lille p-plads med infotavle om fredningen ud mod Helsingevej.

Roter din telefon