Hvis du godt kan lide at komme ud i naturen, så er der lige nu 1.932 vandreruter at vælge imellem på Friluftsguiden. Er du til cykling, ridning eller roning, så er der 651 cykelruter, 312 rideruter og ... læs mere
Middelalderens gærder
I middelalderens landsbyer lå gårdens bygninger i et indhegnet område; en toft med et toftegærde. Ordet gård betyder egentlig et område indheg- net af et gærde. Gærdet sikrede æblehaver og kålgårde mod dyr og markerede et ejendomsretligt skel, at stjæle fra en toft straffedes lige så hårdt som indbrud i et hus. Landsbyens gårde dannede tilsammen et bylaug og bønderne havde brugsret til en del af bymarken, til fælleden, overdrevet, engen, mosen, skoven etc. Loven sagde, at den, der vil værne sin agerjord imod kreaturerne fra den omliggende udmark, selv må hegne sig
Middelalderens gærderI middelalderens landsbyer lå gårdens bygninger i et indhegnet område; en toft med et toftegærde. Ordet gård betyder egentlig et område indheg-net af et gærde.Gærdet sikrede æblehaver og kålgårde mod dyr og mar-kerede et ejendomsretligt skel, at stjæle fra en toft straffedes lige så hårdt som indbrud i et hus.Landsbyens gårde dannede tilsammen et bylaug og bønderne havde brugsret til en del af bymarken, til fælleden, overdrevet, engen, mosen, skoven etc.Loven sagde, at den, der vil værne sin agerjord imod kreaturerne fra den omliggende udmark, selv må hegne sig fred til.
Landboreformerne
I slutningen af 1700-tallet under landboreformerne skete en såkaldt udskiftning, hvor mange gårde flyttedes fra landsbyerne ud på markerne. De enkelte gårdes jorder blev hegnet ind og landskabet ændrede karakter. Pas på høet Gennem middelalderen og helt op til ca. år 1800 var samfundet stort set selvforsynende. Arealer til dyrkning af hø var vigtige, høet var vinterfoder til husdyrene. Bonden hegnede derfor sine tofter, agre og høenge.
Risgærder
Indhegningerne kunne være stendiger eller græsklædte jorddiger, men generelt var LandboreformerneI slutningen af 1700-tallet under landboreformerne skete en såkaldt udskiftning, hvor mange gårde flyttedes fra landsbyerne ud på markerne. De enkelte gårdes jorder blev hegnet ind og landskabet ændrede karakter.Pas på høetGennem middelalderen og helt op til ca. år 1800 var samfundet stort set selvforsynende. Arealer til dyrkning af hø var vigtige, høet var vinterfoder til husdyrene. Bonden hegnede derfor sine tofter, agre og høenge.RisgærderIndhegningerne kunne være stendiger eller græsklædte jorddiger, men generelt var risgærder (ris= grene) det mest almindelige. Risene fik man ved at styne træer, altså skære grene af. Træer som pil, poppel og lind er velegnede. Hvert 5-8 år skæres grene af ned til stammen. Det var alminde-ligt med stæv-ningsskove hvor grenene blev brugt til gærdemateriale og selvfølgelig også til brænde og produktion af redskaber. Allerede fra 1400-tallet var træ en mangelvare, ikke mindst til brændsel - nogle steder måtte man bruge kokasser – og man begyndte at grave tørv til brændsel og gødning. Et risgærde holder ikke så længe, men de gamle hegn var glimrende som brændsel. I nyere tid sattes risgærderne gerne oven på et sten- eller jorddige. Pilealléer I 1500-tallet forsøgte Kronen at pålægge bønderne at plante piletræer langs hegnene, så det stynede materiale kunne bruges til at bygge risgærder risgærder (ris= grene) det mest almindelige.Risene fik man ved at styne træer, altså skære grene af. Træer som pil, poppel og lind er velegnede. Hvert 5-8 år skæres grene af ned til stammen.Det var alminde-ligt med stæv-ningsskove hvor grenene blev brugt til gærdemateriale og selvfølgelig også til brænde og produktion af redskaber. Allerede fra 1400-tallet var træ en mangelvare, ikke mindst til brændsel - noglesteder måtte man bruge kokasser – og man begyndte at grave tørv til brændsel og gødning.Et risgærde holder ikke så længe, men de gamle hegn var glimrende som brændsel.I nyere tid sattes risgærderne gerne oven på et sten- eller jorddige.PilealléerI 1500-tallet forsøgte Kronen at pålægge bønderne at plante piletræer langs hegnene, så det stynede materiale kunne bruges til at bygge risgærder af, men mange steder fortsatte man med stævnings-
skovene. På Fyn og Lolland tog man det gode råd til sig, og fx her ved Fuglsang kan man endnu mange steder se gamle stynede pile- eller poppeltræer stående på begge sider af
vejene. Pilegærder er der ikke nogle af, til gengæld er der bevaret mange af stengærderne som risgærderne kan have stået oven på.
De stynede træer vidner om, at landskabet engang har været præget af hegnede haver, enge, marker og skove.
