main menu
Eskildstrup-dyssen
Seværdigheder
Eskildstrup-dyssen.
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Markant stendysse fra bondestenalderen. På dyssens overligger er der senere - i bronzealderen - blevet indhugget skåltegn. Et Sct. Hans bål tændt på overliggeren i 1900 opvarmede stenen så meget at den flækkede. Der er ikke adgang til dyssen, som ligger i dyrket mark, men den kan ses fra Eskildstrupvej.

Erosion har blotlagt dæk- og bæresten

Dyssen ved Eskildstrup tager sig flot ud med sin imponerende stenkonstruktion og vi er heldige at den står endnu som et fascinerende vidnesbyrd om stenalderfolkets formåen.

Da dyssen blev opført har den været dækket af en sindrig konstruktion af småsten, knust brændt flint, en lerpakning og endelig yderst en jordhøj. Derved har antageligt kun den store dæksten været synlig. Højen har dækket stendyssen op gennem stenalderen indtil man i bronzealderen har hugget flere skåltegn ind i dækstenen, der kun lige stak op af jorden. Med årene er jordhøjen forsvundet, enten borteroderet eller også fjernet og dyssekammeret har til sidst stået blottet.

Restaurering efter vandalisme

Dyssen er gået fri af de ødelæggelser mange andre dysser har været ofre for og undgået en skæbne som fundament i en af middelalderens mange kirker eller som skærver i det ekspanderende vejnet. I 1900 blev højen udsat for en voldsom vandalisme. Sankt Hans nat blev der tændt et kolossalt bål på den store overligger. Det resulterede i at stenen revnede. Begivenheden blev indberettet til Nationalmuseet af en privat person, der følte harme over denne respektløse behandling.

Herefter er dyssen faldet sammen og to af de store bæresten manglede, da men i 1935 begyndte restaureringen af dyssen. De store bæresten blev erstattet og overliggeren hejst på plads igen. Der blev sat en tavle op ved dyssen for altid at minde om den tragiske begivenhed.

Roter din telefon