main menu
Dronningehøj
Seværdigheder
Dronningehøj set fra Haraldstedvej.
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Stor, velbevaret gravhøj fra bronzealderen. Højen ligger i et smukt, kuperet landskab, nær landsbyen Haraldsted. Der er ikke adgang til denne høj som ligger i dyrket mark. Men den ses tydeligt fra Haraldstedvej umiddelbart vest for Haraldsted By.

Opbygningen af bronzealderhøjene

Bronzealderens høje er bygget op i græstørv. Derfor er de også meget sårbare overfor nedbrydning. Århundredes erosion og dyrkning af jorden har nedbrudt mange høje. Men denne høj synes ret velbevaret.

I bronzealderen var landbrugssamfundet allerede veletableret. Bosætningen var samlet i mindre landsbysamfund med individuelle gårde, der dyrkede de omkringliggende marker. At bygge en gravhøj over afdøde var derfor en stor omkostning for samfundet idet afskrældning af græstørv med muldlag havde store konsekvenser for jordens dyrkningsværdi.

Udover de konkrete elementer er gravhøjene også et udtryk for den meget vigtige samfundsmæssige rolle de spillede i forhistorien. Høj byggeri var en hyppig  og arbejdskrævende aktivitet, der forudsatte et samarbejde mellem de ellers ret spredte og selvstændigt fungerende bosættelser. Dermed kom højene til at fungere som et samlingspunkt.

Det er ikke hele bronzealderbefolkningen, der ligger begravet i højene. Her finder vi kun nogle særligt udvalgte. De er imidlertid ikke udstyret med overvældende rige gravgaver der tydeligt udmærker individets position og status, som vi ser til andre tider. Rigdom synes således ikke at være en afgørende faktor for at blive begravet i en gravhøj. Måske lå prestigen og status i det ressourcekrævende høj byggeri. Det kan også være et udtryk for, at det ikke har været vigtigt at medgive rige gravgaver for at sikre den døde i efterlivet, ligesom også kristne begravelser er uden gravgaver.

Afdøde blev lagt i en kiste inde i højen. Der er regionale forskelle på hvilket materialer kisten blev bygget af. I det træfattige Nordjylland var kisterne ofte bygget af stenfliser. I enkelte tilfælde ser man plankebyggede kister, men da var træet ofte eksotiske arter for området og har altså ikke vokset i de egne. Man har antagelig anvendt drivtømmer. De udhulede træstammer, som vi kender fra Egtved-pigens grav, finder vi kun i trærige egne.

En anekdote om Dronningehøjens iboende kræfter

Da en landmand i 1930'erne kom til at pløje lidt for tæt på højen, fin han omgående alvorlig sygdom i sin kvægbesætning. Efter den oplevelse fik han respekt for ikke at nærme sig højen yderligere.

Fund og fortidsminder
Roter din telefon