main menu
Karetmagerens Hus
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Her kunne omegnens bønder tidligere få repareret deres hestevogne. Nu er Karetmagerens Hus indrettet som restaurant. Mindestøtten for Otto Reedtz-Thott, ejer af Gavnø 1797 - 1862, blev rejst af godsets fæstebønder i 1847 i anledning af, at Otto Reedtz-Thott havde været ejer af Gavnø Gods i 50 år. Den hvælvede stenbro, der fører over til Gavnø, er bygget i 1873, efter at den gamle træbro fra 1766 blev ødelagt af stormfloden i november 1872. Broen er udsmykket med Faxe-marmor.

Karetmagerens Hus og område hvor det ligger har ikke altid hørt under Gavnø, som det gør i dag.

Gavnø er oprindeligt bygget som nonnekloster for “jomfruer af stand“ omkring år l400, af dronning Margrethe. Først i 1584 kom det i privat eje, og 1805 blev det efter en meget skiftende skæbne gjort til baroni, som det er i dag.

Dette hus, husmandssted som det var dengang, hører man først om i 1790`erne, hvor der sker en udflytning af gårdene fra Appednæs, som dengang var en lille fiskerby.

Under baron "hans excellence" Kjeld Thor Tage Otto Reedtz Thott, hørte dette område stadig ikke under Gavnø, det tilhørte Herlufsholm skovkloster. Det passede ikke excellencen at han skulle over andres jorde for at komme til sin egen, da han, jo ejede alt det omkringliggende. I 1869 “mageskiftede gården matrikel nr. 4 i Appednæs af Herlufsholm til Gavnø mod en gård i Blangslev by. Af gården oprettedes en parcel på l0 tdr., mens resten beplantedes med skov.“ (citat fra. Gavnøbogen)

I gårdens stuelænge, den der nu indeholder kaffekøkken og opvask samt jægerstuen, indrettedes asyl for småbørn. Det blev gjort med det formål at de folk, der arbejdede på Gavnø som tjenestefolk, karle og håndværkere havde et sted at anbringe deres børn.

Derved forblev det indtil sidst i 1800 tallet. I 1889 blev der nemlig for Gavnøbeboernes dåbsgave til baronessen bygget et nyt asyl i Vejlø by. Samtidig fik landmændene råd til at lade konerne gå hjemme, og efter 1. verdenskrig var det heller ikke så aktuelt med et asyl mere.

Huset blev lavet om til et tofamiliehus. I den ene halvdel boede tømrer og hjulmand Axel Andersen. Han havde tømrerværksted og lavede hjul bl. a. til kareter og vogne for Gavnø.

Da, han døde i 1950 flyttede hans datter Martha Andersen hjem for at passe sin mor. På samme tid talte man om at der manglede et traktørsted i nærheden af Gavnø, flere steder var på tale, men det blev til huset her, som jo alligevel ikke blev brugt til noget nu da tømreren var død. Huset var fredet så man måtte ikke rive det ned, men bygges lidt cm skulle det. Man lod tagkonstruktionen stå på stolper og byggede så alt det andet om. Et par år senere lagde man så nyt tag på. Huset har altså sin oprindelige form, men det er faktisk bygget her efter tømrerens død.

Traktørstedet skulle have et navn, og det var meget nærliggende at opkalde det efter tømmeren. Hjulmagerens Hus o lign blev forslået men det var vel ikke fint nok så det blev til Karetmagerens Hus, selvom det aldrig har været decideret karetmager.

Datteren Martha Andersen blev bestyrer af stedet. Det var ikke større end selve stuelængen, så der var ikke plads til det helt store og det fungerede endnu også kun som et kaffehus.

Det var en god periode at starte stedet i, for i 1960 overlod Baron Axel Reedtz Thott Gavnø til en selvejende institution.

Herved blev blomsterparken, slotskapellet og den øverste etage åbent for betalende publikum. Derved kom der jo en del turister, som skulle forbi Karetmagerens Hus.

Da Martha Andersen døde afløstes hun af hushovmester Arthur Jensen fra Gavnø, og det blev lavet til en forpagtning. Han fortsatte indtil 1968. I 1967 udvide man med den stor sal for enden af stuelengen, som så blev indviet samtidig med at Henning Bøgeskov Larsen overtog stedet, d. 1 april 1968. Under samme forpagter er der så også udvidet med større køkken ud bagtil i 1979.

I 1983 overtog Kåre Kristoffersen Karetmagerens Hus som drev den frem til d. 1 januar 1985, hvor den nuværende vært Gert Larsen købte den og har drevet den videre siden.

Kilde: Karetmagerens Hus's hjemmeside

Roter din telefon