main menu
Holløse Mølle
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Møllen har eksisteret siden 1200 tallet. Efter en brand i 1907 blev den genopført. Møllen ligger i et meget smukt naturområde. Den er ikke mere i drift, men producerer dog elektricitet.

Ved Holløse Mølle lå i gammel tid den eneste bro over Susåens nedre løb, og landevejen mellem Sorø og Næstved førte rejsende ned over broen. Desuden var her gode muligheder for at at stemme vandet op, og derfor lå der fra tidlig tid både vandmølle, kro og i en periode bageri.

Den første mølle omtales i 1200-tallet, mens der først bliver givet bevilling til krohold i 1735. Bevillingen gav også ret til at brygge øl og fremstille brændevin. der blev derudover drevet landbrug. Holløse var en såkaldt priviligeret mølle og kro med rettigheder givet af kongen.

Omkring 1770 lå her en stor firlænget møllegård foruden flere andre bygninger. det murede stuehus indeholdt møllehus med tre kværne, og det havde tegltag og bindingsværk af egetræ. I de andrelænger var der bageri, lade og stalde. Derudover var der plads til krogæster med heste og vogne.

Der er normalt ikke adgang til naturområdet på den lange ø mellem kanalen og åen ved Holløse Mølle. Med mellemrum arrangeres dog guidede ture i terrænet. Ved vintertid kan man være heldig at se den sortbrune vandstær med hvid hage og bryst. En sjælden gang ses også isfugl og bjergvipstjert.

Tekst: Johanne Maria Jensen

Roter din telefon