main menu
Grønsalen
Seværdigheder
Foto: copyright Kulturkonsulenten tlf. 86377050
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Fortidsmindet Grønsalen eller Grønjægers Høj er med sine over 100 m landets største langdysse. Den har fået sit navn efter Kong Grøn - en sagnkonge. Den imponerende langdysse er bygget i yngre stenalder og har tre kamre. Den ligger på privat ejendom, men der er offentlig adgang ad en grusvej.

Grønsalen, Grønjægers Høj eller Grønjæger og Fanes Sal er en af Danmarks længste langdysser fra bondestenalderen ca. 3.500 f. Kr. Den monumentale høj ligger fantastisk flot i landskabet lige syd for Fanefjord Kirke og øst for den lavvandede Fanefjord.

Det er sagnkongen Kong Grøn / Grønjæger, som har givet langdyssen sit navn. Fane var Kong Grøns hustru, som har givet navn til Fanefjord. Grøn herskede dengang over det vestlige Møn, modsat Klintekongen som besat det østlige Møn. Både Kong Grøn og Fane skulle være begravet i langdyssen - Fane i det vestlige gravkammer som stadig forsegles af en stor dæksten. Kong Grøn var en stor kriger og sagnet fortæller, at han engang dræbte syv kæmper i Østerskoven på Bogø.

Den 102 meter lange, 13 meter bredde og indtil 2 meter høje, øst-vest orienterede langdysse indeholder 3 gravkamre, hvoraf kun det vestligste er intakt og urørt med en stor lys dæksten. Højen blev frivilligt fredet allerede i 1831.

Jordhøjen er nærmest rektangulær og med en næsten plan overflade. Langs hele højfoden omgives langdyssen af en monumental randstenskæde med ikke mindre end 145 opretstående sten. Oprindeligt har mellemrummene mellem de mange randsten været udfyldt med en tørmur af opstablede, flade stenfliser. I den vestlige ende ses 3 særligt store randsten - såkaldte stævnsten.

Af kammeret i vestenden ses kun den store hvide dæksten, som rejser sig markant op over højens overflade. Dækstenene over kamrene i østenden mangler, men herved kan man nu se gravkammerets smalle grundplan. I det midterste gravkammer stammer to af de 4 opretstående sten fra samme sten. Det vil sige at stenen for 5.500 år siden blev kløvet til brug for byggeriet. Efter at arkæologerne blev opmærksomme på dette, har man ved nyere tids udgravninger og restaureringer fundet sådanne "tvillingesten" i hen ved 1/3-del af alle storstensgrave - og de er næsten altid blevet opsat overfor eller ved siden af hinanden.

Grønsalen har aldrig været arkæologisk undersøgt, hvorfor der ikke kendes til eventuelle fund fra de plyndringer, der sikkert har fundet sted i forbindelse med åbning og stenhugst af dækstenene i de to østligste gravkamre. Det eneste fund vi kender fra Grønsalen, er en flot, usleben flintøkse som i 1963 blev fundet ved foden af randstenen i sydvest-hjørnet. Oprindeligt blev der ved gravlæggelsen i kamrene medgivet gravgaver i form af flintøkser og -redskaber samt ikke mindst rigt ornamenterede lerkar med mad- og drikke.Langdyssen er forløberen for de senere jættestuer, som Møn er så rig på. Den væsentligste forskel er, at langdysserne har enkelte, små gravkamre i forhold til jættestuens store fælles gravkammer. En anden forskel er, at jætte- stuen har en fælles gang fra højfod til gravkammeret. Langdyssernes små grav- kamre er som regel uden gang eller i de sene, lidt større kamre med hver sin kammergang.Grønsalens gravkamre er uden gang. Det formodes derfor, at langdysserne har været forbeholdt begravelser af særligt fremstående enkeltpersoner i modsætning til jættestuens fællesgrav, hvorfra der kendes op mod 100 gravlæggelser gennem tiden i det det samme gravkammer.

Grønsalen
Fanefjord Kirkevej 4792 Hårbølle
Roter din telefon