main menu
Holmegaards Mose
Seværdigheder
Holmegaards Mose (akvarel: Jette Jørgensen)
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Holmegårds Mose er Sjællands største højmose - en landskabstype der ikke er meget af i Danmark og især ikke på Øerne. Faktisk er Holmegaards Mose den ene af Sjællands to tilbageværende højmoser! Holmegaards Mose er privatejet, og adgangen er begrænset efter Naturbeskyttelseslovens rammer. Vær opmærksom på at vejene i mosen kan være meget mudrede.

Den fredede del af Holmegaards Mose er på 326 ha. Heraf udgør den egentlige højmose 40 ha. Mosen hører under Holmegaard, en af vore få herregårde i bindingsværk (opført 1635).

Hvad er en højmose?

Efter den sidste istid dannedes der en stor sø i det område, hvor Holmegårds Mose ligger i dag. Mosen groede efterhånden til med tørvemosser og dannede en typisk højmose.

Tørvemosset fungerer som en stor svamp, der opsuger nedbøren. Den egentlige højmose, som er på 40 hektar, har ikke tilløb udefra, men får kun vand fra regn og sne. Når man færdes på højmosefladen, er det tydeligt at se, hvordan højmoser har fået deres navn, mosens midte ligger nemlig en del højere end det omgivende landskab. Den øvrige mose, omkring den egentlige højmose er stærkt præget af tidligere tiders tørvegravning med mange firkantede huller, som er mere eller mindre vandfyldte og tilgroede.

Laggen - den gamle søbred

Omkring højmosen ligger en grænsezone, som kaldes laggen. Den ser man bedst neden for Fensmark Skov. I overgangen fra skov til lagg ses en opdeling af træarterne, som de har fordelt sig i tusinder af år: Nærmest skoven vokser bøgetræer og derefter hasselkrat, måske er det rester af den hasselskov, der dækkede landet for 8-9.000 år siden.

I den sumpede lagg står først ask, så rød-el og nærmest højmosen dominerer den nøjsomme dun-birk. På de tørreste steder vokser også lidt eg.

Kulturhistorie

Der har været gravet tørv i Holmegårds Mose i mange hundrede år. Men gravning tog fart, da man grundlagde Holmegårds Glasværk i 1825. Tørven blev anvendt som brændsel til fremstilling af glas. I 1924 gik man over til kulfyring, og dermed blev presset på mosen lettet. Men mange almindelige mennesker fortsatte med at hente deres brændsel i Holmegårds Mose og det var først sidst i 1940’erne, at tørvegravningen ophørte.

Under tørvegravning i Holmegaards Mose stødte arbejderne ofte på lag af flintredskaber, afgnavede knogler, knækkede hasselnødder m.m. Det var rester af bopladser fra den tidligste del af oldtiden: jægerstenalderen.

Oldtiden i Holmegaards Mose

De fleste af bopladserne i mosens tørvelag er ”kun” ca. 9.000 år gamle. Det er sommerbopladser, hvor én eller nogle få familier har boet på overgangen mellem sump og sø. For at isolere mod den fugtige jord har beboerne dækket hytternes gulve med tykke lag af krydslagte barkflager. Ildstedet anlagde de på et lag sand lidt inden for døråbningen. Madrester og andet affald blev kastet i søen lige udenfor.

Tekst: Danmarks Naturfredningsforening og Næstved Kommune

Roter din telefon